Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

24 en Høide af 17600 Fod over Havet. Stige vi i en Luft- ballon høit op til Bjergenes Tinde, da viser denne Foran- dring i Luftens Tryk og Tæthed sig paa en meget kjendelig Maade; thi Luften, som Ballonen indesluttet, udvider sig, efterhaanden som Ballonen stiger og altsaa det Tryk formind- skes, for hvilket den var udsat paa sin Flugt fra Jorden. Ballonen puster sig ud ved den indesluttede Lufts Udvidelse, og har man ikke været saa forsigtig kun tildeels at fylde den, da springer dens lette Hinde ved Trykket af den inde- sluttede Luft. Trykket af Luften er ved Havets Overflade 2036 Pund paa hver Qvadratfod, det er med andre Ord Vægten af den Luftmasse, som hviler over hver Qvadratfod af Jordens Overflade; den er saa stor som Vægten af en Vandmasse af 33 Fods Höicle eller af en Qviksølvsøile af 29 Tommers Høide. Ethvert Legeme paa Jordens Overflade er udsat for Luftens Tryk, og paa hver Qvadratfod af vor eget Legemes Overflade, trykker Luften med 2036 Punds Vægt, hvilket for hele Legemet udgjør et Tryk af over 30000 Pund, og dog føle vi ikke dette Tryk; thi det er jevnt for- deelt over hele Legemet og virker i modsatte, hinanden ophæ- vende Retninger. Vi kjende et Redskab, som angiver Luftens Tryk, nemlig Barometret eller Lufttrykmaaleren; det viser os, hvor høi den Qviksødvsøile maatte være, som skulde kunne udøve et Tryk saa stort som Luftens. Saa simpelt dette Redskab end er i sin Grundtanke, bliver det dog saare vanskeligt at ind- rette, naar det skal tilfredsstille .den strenge Videnskabs For- dringer; men vi ville ikke tage Hensyn til disse, vi ville kun søge at gjøre os fortrolig med hiin. Hvad er da Barome- tret andet end et i den ene Ende tilsmeltet Glasrør, der, ef- terat være fyldt med Qviksølv til Randen, med den aabne Ende er stillet i et Kar med Qviksølv. Har Røret en Længde