Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

25 af nogle og tredive Tommer , da bliver Qviksølvet ei staaende i Røret, men synker nogle Tommer ned fra den lukkede Ende, hvorved der opstaaer et lufttomt Rum. Vi have nu to mod- sat virkende Kræfter; i Røret stræber Qviksølvet efter at synke og derved hæve Qviksølvets Overflade i det aabne Kar, imedens Luften med sin hele Vægt hviler paa denne og for- hindrer dens Stigen; aftager nu Luftens Tryk, da synker Qvik- sølvet i Røret, imedens det ved en Forøgelse af Lufttrykket dri- ves op til en større Høide; jo høiere Qviksølvet staaer i Røret, desto større er Luftens Tryk, desto større er Vægten af den Luftmasse, som hviler paa hver Deel af Jordens Overflade; thi den er netop liig Vægten af en Qviksølvmasse, hvis Høide er lig Barometrets Qviksølvsøile. Tage vi et Barometer med os op paa Bjerget, da ville vi see Qviksølvet i Røret bestandigt synke, efterhaanden som vi stige høiere, efterhaanden som Trykket af den Luft- masse, der hviler over os, bliver mindre. Da nu Luftens Tryk aftager paa en regelmæssig Maade med den større Høide, kunne vi benytte Barometret til at bestemme, hvor høit vi ere stegne op over Dalen; hvis Barometret, da vi forlode Dalen, viste et Lufttryk lig 28 Tommer Qvik- sølv, men her paa Bjerget kun 23 , vil Beregningen give os det Resultat, at vi befinde os i en Høide af 4990 Fod over Dalen. Ved Havets Overflade er Lufttrykket i Gjennemsnit lig 29 Tommer Qviksølvtryk; hvor vi befinde os i dette Øieblik, viser Barometret kun 23 Tommer; da nu Vægten af Luften, som hviler over etSted, forholder sig som Qviksølvsøilen i Barometret, saa er altsaa den Luftmasse, som svæver over os, ikke fuldt 4/s af den hele Atmosphære, og over 1/5 ligger for vore Fødder. — At bestemme endog kun meget tilnsermelsesviis Høider og Afstande ved det blotte Skjøn er i Bjergene næsten umu-