Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

28 fra Dalens Dyb til vort .Øre. Otte Seconder har denne Deel af Lyden været underveis, forinden den atter naaede tilbage, den har altsaa i den Tid gjennemløbet 8616 Fod, det er over 1/s Miil. I det Frie, paa Sletten eller paa Havet, vilde det være umuligt at høre et Ord, otte Secunder efterat det har været udtalt; thi der spredes Lyden over en altfor stor Strækning. Imellem Bjergene derimod kan Lyden ei saa let slippe bort, den bliver tilbagekastet fra Klippe til Klippe, indtil den endeligt har adspredt sig for meget til at kunne høres. Paa Havet anvender man Raaberen, naar man vil raabe saa- ledes, at det skal høres i stor Afstand; thi ved dens keglefor- mige Rør sendes Lyden ud i en bestemt Retning uden strax at spredes som ved Raabet fra fri Mund. Talerøret giver ligele- des et meget slaaende Exempel paa, hvor let Lyden forplanter sig, naar den ei kan udbrede sig til Siderne; thi igjennem det kan man selv i flere tusind Fods Afstand høre et ved Rørets modsatte Ende sagte udtalt Ord, naar man lægger Øret til Rørets Munding. — Et andet Phænomen har imidlertid bortledet vor Op- mærksomhed fra Echoet. Baalets Flammer, der hidtil i deres stadigt vexlende Former have spillet høit op i Luften og af og til leget med det overhængende Fyrretræes Naale, synes nu ikke længere at følge Naturens almindelige Love, de stige ei mere dristigt op mod Himlen, men synes at ville tage Exempel efter Solen, der alt for længere Tid siden har sænket sig bag Bjergenes Kam og overladt det til den beskedne Maane at sørge for Bjergenes Belysning; thi Baalets Flam- mer glide hen ad Jorden og vælte sig over Skrænten, fra hvilken de, rullende Røgskyer foran sig, styrte ned imod Dalen; de kunne ei længer modstaae den Luftstrøm, der iler ned ad Bjergets Sider og tvinger Flammerne til at følge med ned i Dybet. Phænomenet er i Hovedsagen ikke andet