Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

27 Raab, og da bliver det atter stille; fire Secunder forløbe i den dybeste Ro, indtil det sidste Echo med sagte, men sikker Stemme atter afbryder Tausheden. I ungdommelig Begei- string frister en af vore Venner Echoet ved en gjennemtræn- gende Latter; i fire Secunder er der almindelig Latter i hele Dalen, en forunderlig Modsætning til Bjergenes dybe Alvor og den paafølgende Taushed, der kun afbrydesved den haan- lige Latter, der efter fire Secunders Taushed fra det Fjerne trænger til vort .Øre og ikke forfeiler at gjore et uhyggeligt Indtryk. Paa Spörgsmaalet om Afstanden til den modstaaende Klippevæg gav Naturen os det Svar, at Lyden behøver to Secunder for at ile frem og tilbage imellem os og Klippen, og vi kunne altsaa beregne Afstanden, naar vi kjende Ly- dens Hastighed i Luften. Ved Forsøg har man overtydet sig om, at Lyden i hvert Secund gjennemløber en ligestor Stræk- ning ; den iler desto langsommere afsted, jo koldere Luften er, saa at den kun tilbagelægger 1058 Fod i Secundet, naar Luftens Varme er 0°, derimod 1100 Fod, naar denne er 21 Grader; thi Lydens Hastighed tiltager 2 Fod for hver Grad, Luftens Varme stiger. Antage vi Luftens Varmegrad til 9 Grader, da vil Lydens Hastighed være 1076 Fod i Secundet, og Af- standen til den modstaaende Klippevæg ligeledes være denne Størrelse; thi eet Secund har Lyden anvendt for at naae Klippen, som den ei kunne gjennemtrænge, men fra hvilken den blev kastet tilbage for atter i det næste Secund at ile over Dalen tilbage til vor Øre. Endeel af Lyden er imid- lertid kastet omkring i andre Retninger, den er stødt an imod andre Klipper og er fra disse kastet tilbage til vort Øre; men en anden Deel af Lyden er løbet igjennem Dalen, maaskee umiddelbart igjennem dens hele Længde, maaskee langs med de den begrændsende Bjerges Sider, og endelig kastet tilbage