Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

31 Nattens Ro og Himlens Dybde, hvorom Samtalen dreier sig; og midt i dette rige Stof optræder Hverdagslivets uudtømme- lige Thema, ogsaa Veiret bliver Gjenstand for Samtalen; thi man føler sin Afhængighed af Veirets Gunst ingensinde stærkere end i disse Høider, hvor Skyerne ere vore Na- boer, og hvor en lille Sky, som udhviler sig paa Bjergets Top, vil kunne forhindre os den Nydelse, som venter os efter vor besværlige Marsch. Men hvor høkere vi dastegne? Det synes vel vanskeligt at besvare, og dog, naar vi ikke ville gjøre for store Fordringer til Nøjagtighed kunne vi med vore simple Instrumenter bestemme det; thi en Skaal med kogende Vand og et Thermometer er Alt, hvad vi dertil be- høve. Altsaa vi opvarme en lille Portion reent Vand og stille Thermometret deri; naar Vandet fuldstændigt er bragt i Kog, iagttage vi Thermometret, det viser 94 Grader; vi lade Vandet koge endnu nogle Øjeblikke; men Thermometret bliver uforandret staaende paa denne Varmegrad, der er 6 Grader lavere end den. ved hvilken Vandet koger i Nærhe- den af Havet. Hvilken Forbindelse finder nu Sted imellem Vandets lavere Kogepunkt og den Høide, til hvilken vi ere stegne? Det er først igjennem en Række af Slutninger, at man er kommen til Kundskab om Loven, efter hvilken Vandets Koge- punkt aftager med den større Høide. Hvad er det, som for- hindrer Vandet fra at koge ved Luftens almindelige Varme- grad? Det er Trykket, som Luften udøver paa Vandets Overflade. Betragte vi et Kar med kogende Vand, da see vi Bobler træde frem af Vandet; det er Vanddampe, som have udviklet sig paa Karrets Sider, hvor Ildens Varme meddeler Dampene Kraft til at kunne modstaae Luftens og det over- staaende Vands Tryk. Jo tungere altsaa Luften hviler paa Vandet, desto større er det Tryk, som Vanddampene have