Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

34 paa Vandets Overflade; vi vide, at Luftens Tryk aftager, efter- haanden som man stiger høiere op , og man har ad Bereg- ningens og Forsøgets Vei fundet Loven for Lufttrykkets Af- tagen i større Høide, man kan af Lufttrykkets Størrelse paa et givet Sted beregne dettes Høide; man har endvidere ved Forsøg fundet Vandets Kogepunkt for et hvilketsornhelst Luft- tryk , og vi see altsaa, at man ved at forbinde disse Resul- tater kan benytte Vandets Kogepunkt til at bestemme Høider, og dette Middel benyttes i Virkeligheden ofte; det er simpelt og meget paalideligt. I vor Hytte koger Vandet ved 94 Gra- der, altsaa 6 Grader under Kogepunktet ved Havets Over- flade, og vi finde ved Hjælp af en lille Tabel, at dette Koge- punkt svarer til en Høide af 5537 Fod over Havet. I Mün- chen, Innsbruck og Madrid koger Vandet omtrent ved 98 Gra- der, thi disse Steder ligge 17—1900 Fod høit, imedens det i Qvito, hvis Høide er 9264 Fod over Havet, allerede koger ved 90 Grader, altsaa 10 Grader under Kogepunktet ved Stranden. Hvor mangfoldige ere ikke de Retninger, i hvilke et saa simpelt Redskab som Thermometret kan anvendes! Umiddel- bart viser det os Luftens Varmegrad; befugte vi derimod dets Kugle med Vand, da tjener Thermometrets nye Angi- velse til at bestemme Luftens Fugtighedsgrad; dyppe vi det i en Skaal med kogende Vand, da erstatter det os Barome- tret; det angiver os Luftens Tryk, det angiver os, hvor høit vi ere stegne op over Havets Overflade. Det er først igjen- nem en alsidig Betragtning af forskelligartede Phænomener, at man linder disses indbyrdes. Afhængighed, saa at man af en enkelt Iagttagelse kan drage Slutninger i meget forskjellige Retninger 5 men vil man slutte sikkert, rnaa man tage Hensyn til alle Omstændigheder, der kunne have en Indflydelse paa Iagttagelsens Resultat og paa den Maade, paa hvilken dette