Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

33 paa denne Maade, at Luften udtørrer den fugtige Jord og indsuger Vand fra Havets Overflade. Vandet, der henstaaer i Luften, vil derfor stedse have en lavere Varmegrad end denne; thi fra dets Overflade skeer en Udvikling af Dampe, og enhver Fordampning forbruger Varme. Ethvert Pund iis- koldt Vand fordrer til fuldstændigt at fordampe 61/« Gange saamegen Varme, som der vilde være nødvendig til at op- varme det til Kog, og det er ligegyldigt, ved hvilken Varme- grad Fordampningen foregaaer. Da nu Vandets frivillige For- dampning foregaaer, uden at der tilføres nogen Varme uden- fra, hvilket derimod finder Sted ved Kogningen, saa tager Vandet den til Fordampning nødvendige Varmemængde fra sig selv, hvorved det naturligsviis bliver koldere. Naar Luften, som kommer i Berøring med Vandet, er tør, da foregaaer Fordamp- ningen raskere, og Vandets Varmegrad synker stærkere, end naar Luften er fugtig. Netop paa dette Forhold beroer et Instrument, ved hvilket man bestemmer Luftens Fugtig- hedsgrad; det bestaaer af to Thermometre; Kuglen paa det ene holdes bestandigt fugtig og afkjøles altsaa ved Vandets For- dampning; jo mere tør Luften er, desto hurtigere fordamper Vandet, desto mere synker dette Thermometers Varmegrad under Luftens, som kan iagttages paa det andet; Forskjellen imellem de to Thermometres Angivelser staaer altsaa i et vist Forhold til Luftens Fugtighedsgrad. Paa vor Vandring op ad Bjerget have vi havt Leilighed til efter en stor Maale- stok at iagttageAfkjølingen, som Fordampningen frembringer; thi Kulden i Bjergkløften hidrørte fra Fordampningen fra de utallige Vanddraabers Overflade. Tilgiv denne lille Udskeielse; vi vende nu tilbage til Be- svarelsen af det Spørgsmaal, der ledede os over paa et be- slægtet Gebeet. Vi vide altsaa, at Vandets Kogepunkt stiger øg daler med Størrelsen af det Tryk, som Luften udøver 3