Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

35 skal benyttes, og saaledes er der i vort lille Exempel, i vor Bestemmelse af Høiden ved Thermometret, mange Hensyn, som den nøjagtigt experimenterende Naturforsker aldrig for- sømmer at tage, men som vi fra vort Standpunkt have for- bigaaet, da det mere var os om at gjøre at lære Grundtan- ken at kjende, end at erholde et fuldkomment nøjagtigt Resultat. I den tidlige Morgenstund træde vi atter ud af vor Hytte. Alt er forandret; Jorden er fugtig-, Luften kold, Taagen om- ringer os fra alle Sider og berøver os enhver videre Udsigt end fra Hytten til den nærmeste Klippevæg. Saa storartet og rig paa Afvexling Bjergnaturen end er, naar den blaae Him- mel hvælver sig over den, saa indskrænket og eensformig bli- ver den, naar den indhylles i en tæt Taage; vi dvæle da neppe engang ved Tanken om, at det i Grunden er en Sky, der har optaget os i sig, og dog, hvo har vel ikke i sin tidlige Barndom ønsket sig op til de venlige, ziirligt formede 8kyei foi paa dem at svæve henover Jorden, ligesom Eng- lene i de religieuse Malerier; nu ere vi i Skyen, vi kunne tage fat paa den med Hænderne, gaae frit omkring i den. og dog er det, vi nu fremfor Alt ønske, hurtigt at blive befriede fra denne ubudne Gjæst; vi ønske os bort fra den kolde og fugtige Luft, vi ønske løftet det Slør, som skjuler den rige Natur for vort Blik. Men, da vi nu engang ere komne ind i en Sky, saa lad os betragte den lidt nøiere, lad os undersøge, hvad der forhindrer vort Blik i at gjennemtrænge Rummet Vi finde da Luften fyldt med en uendelig Mængde meget smaa Vanddraaber, der svæve omkring uden synderlig Pilbøielighed til hverken at. stige eller at dale. Physiken lærer os, at de ei ere tætte Draaber , men bestaae af en tynd 3*