Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

36 Vandhinde, der indeslutter Luft og Vanddamp; de ere op- staaede ved Afkjøling af den fugtige Luft i Berøring med det kolde Bierg. Disse meget smaa Vandbobler, der i Bygning altsaa ligne Sæbeboblerne, ere Aarsagen til Luftens Uigjen- nemsigtighed; thi de forhindre Lyset fra at bevæge sig i lige Linie. Kun en ringe Deel af det Lys, som en Gjenstand ud- sender igjennem Taagen, naaer vort Øie; den største Deel adspredes, idet Lysstraalerne ved at gjennemtrænge disse Vandbobler forandre deres lige Retning, og kun nogle enkelte, der trænge igjennem Kuglens Midte, kunne uhindret fortsætte deres Vei, indtil de støde paa en ny Boble, der da atter adspreder en Deel af det tilbageblevne Lys. Jo længere Gjenstanden er borte, jo stærkere Luften er opfyldt med disse Vandbobler, desto flere Hindringer har Lyset at overvinde, forinden det naaer til vort .Øie, og ofte adspredes det saa fuldstændigt paa denne X ei, at vi aldeles intet Indtryk mod- tage af den fjerne Gjenstand. Taagen fremkalder derfor me- get stærke Skuffelser, navnlig paa Søen; man seer igjennem Taagen Alt større og mere fjernt, end det i Virkeligheden er Størrelsen af det Billed, som Øiet modtager af Gjenstan- den, forandrer sig vel ikke i Taagen; men det svage Lys bedrager Øiet, der opfatter det samlede Indtryk af Gjenstan- dens Størrelse i Forhold til dens svage Lys saaledes, som om dette kom fra en langt fjernere liggende, større Gjenstand. De fine Taagebobler ere for tunge til at stige og for lette til at falde, derfor svæve de omkring i Luften uden bestemt Retning; men ved en yderligere Afkjøling af Luften vilde de kunne fortættes til Draabér og falde til Jorden som Regn; ved en Opvarmning vilde Luften atter kunne opløse deres lette Vandhinde, Taagen vilde da forsvinde fra vor Omgivelse, og en Sky vilde opløses for dem, som betragte Him- len fra Bjergets Fod. Vi ville ikke afvente dette Øieblik,