Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

44 meget kjendelig Maade paa Personer, der bestige høie Bjerge. Saussure blev paa Toppen af Montblanc angrebet af et Ilde- befindende. og hans Førere, der vare Indvaanere fra Cha- mony-Dalen, gik det ikke bedre. Denne Upasselighed for- Dgedes endnu, naar han rørte sig eller henvendte sin Op- mærksomhed paa en bestemt Gjenstand, som f. Ex. ved Bru- gen af Instrumenterne. De første Spaniere, som trængte ind i Amerikas høie Bjerge, bleve, efter Acostas Beretning, an- grebne af Underlivssmerter. Bouguer led i Cordillerne ved Qvito, ligesom Zumstein paa Monte Rosa, gjentagne Gange af Blod- styrtninger. Ligeledes følte Humboldt og Bonpland ved deres Bestigning af Chimborazo den 23de Juni 1802 Qvalme, og’ Blodet trængte frem af deres Læber og Tandkjød. Vi der- imod følte vel, saalænge vi stege tilveirs, nogen Besværlig- hed ved Aandedrættet og en umaadelig Mathed; men disse Ulemper forlode os, naar vi standsede voreSkridt. Saasnart vi havde sat os til Hvile, troede vi atter at være i vor al- mindelige Sundhedstilstand. Maaskee hidrører vor Ufølsom- hed for den tynde Lufts Virkninger fra vort længere Ophold i de højtliggende Byer i Andeskjeden. Thi naar man har seet Færdslen i Byer som Bogota, Micuipampa, Potosi o. s v., der ligge 8000—13000 Fod over Havet; naar man har været Vidne til den Kraft og beundringsværdige Behændighed som Toreadorerne lægge for Dagen i det 9000 Fod høit liggende Qvito; naar man har seet, hvorledes unge og zarte Qvinder kunne dandse hele Natten paa Steder, der næsten ligge i samme Høide som Toppen af Montblanc, hvor den berømte Saussure neppe havde Kraft nok til at iagttage sine Instrumenter, og hvor hans kraftige Førere faldt i Besvimelse, da de skulde grave et Hul i Sneen5 naar man betænker, at det beiømtø Slag ved Pichincha har været leveret i næsten samme Høide som Monte Rosa: — saa troer jeg, at man maa indrømme