Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

49 kalde, maa nødvendigviis gjøre et harmonisk Indtryk; thi os selv ubevidst føle vi den fælles Aarsag. — Bjergets Sider frembyde i Henseende til deres Beklæd- ning en rig Afvexling; snart ere de skovbevoxede, snart nøgne og snart sneedækkede. See vi ud over Bjergkjeden, da kunne vi tydeligt skjelne tre Zoner, adskilte ved mere eller mindre lige Linier, der ere tegnede efter Bjergkjedens hele Længde; Plante- væxten naaer kun op til en bestemt Høide, den afløses af de nøgne Vægge, indtil disse i en endnu større Høide indhylles i den evige Snee. Paa Bjergets Sider have vi et sammentrængt Billed af Jorden. I nogle faa Timer kunne vi i evig Som- mer vandre fra Polerne til det Land , der ligger ved Bjergets Fod, og gjøre os bekjendt med mange af de mellemliggende Landes Ejendommeligheder. Lad os tiltræde denne Vandring! Vi forlade Polarlande- nes Snee- og lisregioner, vandre igjennem det hoie Nordens øde Lande, hvor Sommervarmen har bortsmeltet Sneen o<? ladet den nøgne Jordbund træde frem; endnu er Naturen til- syneladende livløs, men snart fremtræder ved vor Fod lidt Mos og minder os om, at vi træde ind i et frodigere Jord- bælte; vi vandre igjennem Alperosens venlige Zone, og i det Fjerne vinke os Norges Kyster med de mørke, alvorsfulde Naaletræer; længe vandre vi igjennem Fyr- og Granskove, indtil Birken fremtræder og minder os om vort nærliggende Hjem; kornrige Marker afvexle med Bøg og Eeg, vi fole os som hjemme i denne Omgivelse, omendskjondt disse Skove kun ere et svagt Billed af de, som pryde vore Sletter; hur- tigt have vi gjennemvandret det lille Danmark, vi betræde den tydske Jordbund, hvor Kastanieskove, Frugtræer og Viin- liaver følge os til Bjergets Fod. Aarsagen til Bjergets stadigt vexlende Plantevæxt er den samme som den, der fremkalder Forskjellighederne paa Jordens 4