Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
54 det sidste, naar det efterhaanden løftes derop; i alle Tilfælde er den hele Arbejdsmængde, der skal anvendes, lig Legemets Vægt multiplice- ret med Høiden, til hvilken det skal bringes. Naar et Legeme er faldet igjennem en vis Høide, har det derved opnaaet netop den samme Hastighed, som man maa meddele det, hvis man vil kaste det tilbage igjennem den samme Høide. Det frit fal- dende Legeme indeholder altsaa en Arbeidsmængde, der er lig dets Vægt Gange Høiden, igjennem hvilken det er faldet. Var Legemet fuldkomment elastisk og stødte det i Faldet mod en Gjenstand, der ligeledes besad fuldkommen Elasticitet, da vilde det faldende Legeme springe tilbage og netop til deu Høide, fra hvilken det er faldet; thi den Arbeidsmængde, som Legemet under Faldet har modtaget ved Jor- dens Tiltrækning, vil da netop være istand til at udrette en anden ligesaa stor Arbeidsmængde, og i det foreliggende Tilfælde slynge Le- gemet tilbage til dets oprindelige Høide. Ligesom det er ligegyldigt, om den Arbeidsmængde , der skal med- deles et Legeme for at føre det til en bestemt Høide, meddeles paa eengang eller efterhaanden, saaledes vil den Arbeidsmængde, som et faldende Legeme formaaer at udvikle, uforandret være den samme, hvad enten man efterhaanden berøver Legemet den, eller først da, naar det har naaet sit Bestemmelsessted. Naar et Legeme af 100 Punds Vægt nærmer sig Jorden 10 Fod, da vil derved være udviklet en Arbejds- mængde af 1000 Pundfod, og denne vil være istand til at løfte et lig- nende Legeme til samme Høide, eller et tre Gange saa tungt Legeme til en Trediedeel af Høiden o. s. v., alt efter den Maade, paa hvilken man ved Maskiner eller Redskaber søger at benytte den udviklede Arbeismængde. 2) Vægten angiver Legemets Masse, Rumfanget dets Størrelse. Jo større et Legemes Vægt er i Forhold til dets Rumfang, desto tættere er det. Varmen udvider alle Legemer og gjør dem alt- saa mindre tætte. Af alle almindeligt bekjendte Legemer udvides Luf- ten stærkest; thi ved en Opvarmning af 100 Grader vil Luften udvides omtrent 3/s af sit Rumfang, imedens Vandet under lignende For- hold kun udvides V« og Jernet 1/soo af sit Rumfang. Naar forskjellige Legemer skulle sammenlignes med Hensyn til deres Tæthed, in a a man altsaa tage Hensyn til deres Varmegrad , og man vælger da i Alminde- lighed at sammenligne Legemets Tæthed ved 0° med Vandets ved 4 Graders Varme; thi ved denne Varmegrad har Vandet sin største Tæthed. Et Legemes Vægtfylde er dets Tæthed iForhold til Vandets. Er Legemets Vægtfylde 5, da udtrykker dette Tal, at Legemet veier 5 Gange saa meget som et ligesaa stort Rumfang Vand; Platinet, et af de tungeste Metaller, har en Vægtfylde af 26, imedens Luftens Vægtfylde kun er ’/773> saa at altsaa Platinets Tæthed er over 20000 Gange Luftens.