Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
det sidste, naar det efterhaanden løftes derop; i alle Tilfælde er den
hele Arbejdsmængde, der skal anvendes, lig Legemets Vægt multiplice-
ret med Høiden, til hvilken det skal bringes.
Naar et Legeme er faldet igjennem en vis Høide, har det derved
opnaaet netop den samme Hastighed, som man maa meddele det, hvis
man vil kaste det tilbage igjennem den samme Høide. Det frit fal-
dende Legeme indeholder altsaa en Arbeidsmængde, der er lig dets
Vægt Gange Høiden, igjennem hvilken det er faldet. Var Legemet
fuldkomment elastisk og stødte det i Faldet mod en Gjenstand, der
ligeledes besad fuldkommen Elasticitet, da vilde det faldende Legeme
springe tilbage og netop til deu Høide, fra hvilken det er faldet; thi
den Arbeidsmængde, som Legemet under Faldet har modtaget ved Jor-
dens Tiltrækning, vil da netop være istand til at udrette en anden
ligesaa stor Arbeidsmængde, og i det foreliggende Tilfælde slynge Le-
gemet tilbage til dets oprindelige Høide.
Ligesom det er ligegyldigt, om den Arbeidsmængde , der skal med-
deles et Legeme for at føre det til en bestemt Høide, meddeles paa
eengang eller efterhaanden, saaledes vil den Arbeidsmængde, som et
faldende Legeme formaaer at udvikle, uforandret være den samme, hvad
enten man efterhaanden berøver Legemet den, eller først da, naar det
har naaet sit Bestemmelsessted. Naar et Legeme af 100 Punds Vægt
nærmer sig Jorden 10 Fod, da vil derved være udviklet en Arbejds-
mængde af 1000 Pundfod, og denne vil være istand til at løfte et lig-
nende Legeme til samme Høide, eller et tre Gange saa tungt Legeme
til en Trediedeel af Høiden o. s. v., alt efter den Maade, paa hvilken
man ved Maskiner eller Redskaber søger at benytte den udviklede
Arbeismængde.
2) Vægten angiver Legemets Masse, Rumfanget dets
Størrelse. Jo større et Legemes Vægt er i Forhold til dets Rumfang,
desto tættere er det. Varmen udvider alle Legemer og gjør dem alt-
saa mindre tætte. Af alle almindeligt bekjendte Legemer udvides Luf-
ten stærkest; thi ved en Opvarmning af 100 Grader vil Luften udvides
omtrent 3/s af sit Rumfang, imedens Vandet under lignende For-
hold kun udvides V« og Jernet 1/soo af sit Rumfang. Naar forskjellige
Legemer skulle sammenlignes med Hensyn til deres Tæthed, in a a man
altsaa tage Hensyn til deres Varmegrad , og man vælger da i Alminde-
lighed at sammenligne Legemets Tæthed ved 0° med Vandets ved 4
Graders Varme; thi ved denne Varmegrad har Vandet sin største Tæthed.
Et Legemes Vægtfylde er dets Tæthed iForhold til Vandets.
Er Legemets Vægtfylde 5, da udtrykker dette Tal, at Legemet veier 5
Gange saa meget som et ligesaa stort Rumfang Vand; Platinet, et af
de tungeste Metaller, har en Vægtfylde af 26, imedens Luftens Vægtfylde
kun er ’/773> saa at altsaa Platinets Tæthed er over 20000 Gange Luftens.