Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
53 inedelst den opnaaede Fart tilbagelægge 622/3 Fod , formedelst Jordens uforandrede Tiltrækning endvidere 152/s Fod, altsaa i Alt eller 5 Gange det i det første Secund gjennemløbne Rum. I det fjerde Se- cund vil det af samme Grund gjennemløbe et 7 Gange, i det femte Se- cund et 9 Gange saa stort Rum som i det første Secund og saaledes videre. Altsaa er Rummet, som Legemet gjennemløber, i det 1ste, 2det, 3diø, 4de, 5te, 6te, Secund 1» 3, 5, 7, 9, 11 Gange 152/j Fod. Det hele Rum, som Legemet gjennemløber i et vist Antal Secunder, findes nu ligefrem ved Addition af de Rum, som gjennemløbes i de en- kelte Secunder. I to Secunder gjennemløbes i Alt 4 Gange 152/3 Fod, i 3 Secunder 9 Gange denne Størrelse og saaledes videre. Legemet gjennemløber altsaa i 1—2—3 — 4 —5 —6 Secunder 1_4—9_16_25—36 Gange 152/3 Fod. Man finder altsaa Rummet, som et Legeme gjennemlørber i et vist An- tal Secunder, ved at multiplicere Secundernes Antal med sig selv og dernæst med 152/3 Fod, eller som Mathematikeren udtrykker sig: Rum- met forholder sig som Qvadratet af Tiden; thi Qvadratet af et Tal er Tallet Gange sig selv. Naar et Legeme er faldet fra en vis Høide , har det opnaaet en vis Hastighed, som er aldeles uafhængig af Legemets Vægt. Vil man nu omvendt slynge et Legeme op til den samme Haide, fra hvilken det er faldet, da maa man meddele det en netop ligesaa stor Hastighed som den, med hvilken det naaede til Jorden. Alle Virkninger foregaae nu i omvendt Orden; Legemet begynder sin Flugt med en stor Hastighed, Jordens Tiltrækning svækker denne i hvert Øieblik ligemeget, og har Le- gemet tabt hele den meddeelte Hastighed, da har det netop naaet. den forlangte Høide; Legemet vender nu atter tilbage til Jorden med en stedse voxende Hastighed, indtil det omsider naaerJorden med den samme Hastighed, med hvilken det blev udslynget. Størrelsen af det Arbeide eller, som man almindeligt udtrykker sig, Arbeidsmængden, som udfordres for at slynge et Legeme til en bestemt Høide, afhænger af Legemets Vægt og af Høiden; thi Arbejdsmængden er Produc- tet af Legemets Vægt og Høiden, igjennem hvilken det skal løftes. [ dtrykker man Legemets Vægt i Pund og Høiden i Fod, da kaldes Productet Pundfod. Til at hæve en Vægt paa 100 Pund til 10 Fods Høide udfordres altsaa en Arbeidsmængde af 1000 Pundfod, men det er den samme Arbeidsmængde, som udfordres til af løfte en Vægt paa 200 Pund til 5 Fods Høide, eller en Vægt paa 10 Pund til 100 Fods Høide. Den hele Arbeidsmængde, som udfordres for at løfte en Vægt til en bestemt Høide, er den samme , hvad enten den meddeles Lege- met paa eengang, eller Arbeidsmængden efterhaanden anvendes; det tørste er Tilfældet, naar Legemet kastes op til den bestemte Høide,