Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
55 3) Barometret angiver Luftens Tryk. I Almindelighed nævnes Trykket ikke i Pund og Lod eller en auden Vægteenhed, imu ved at angive, hvor høi den Qviksølvmasse maatte være, som skulde kunne udøve et ligesaa stort Tryk paa Jorden som det Luften udøver, og deraf kommer det da, at Lufttrykket angives i Tommer og Linier. Naar det hedder, at Lufttrykket er 29 Tommer Qviksølvtryk, da vil det sige, at Lufttrykket paå hver Qvadratfod af Jordens Overflade er lig Vægten af en Qviksølvmasse, hvis Grundflade er een Qvadratfod og hvis Høide er 29 Tommer. En saadan Masse vilde veie 2036 Pund, og dst er altsaa det Tryk, som Luften i det givne Tilfælde udøver paa een Qvadratfod af Jorden, det er Vægten af den Luft, der hviler over denne Deel af Jordens Overflade. Da nu Qviksølvets Vægtfylde er 10516 Gange saa stor som Luftens, eller med andre Ord, da een Cubikfod Qviksølv veier 10516 Gauge saameget som een Cubikfod Luft ved 0 Grad og et Lufttryk af 29 Tommer, maatte altsaa Atmosphærens Høide være 10516 Gango 29 Tommer eller lidt over en Miil, forudsat at den heelt igjennem havde samme Tæthed som ved Jordens Overflade. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; thi Luftens Tæt- hed afhænger netop af Trykket, under hvilket Luften befinder sig, og aftager, efterhaaiiden som Trykket formindskes; men Trykket er Vægten af den Luftmasse, der befinder sig over os, og det maa altsaa aftage med Heiden. Alt eftersom man fjerner sig fra Jorden, bliver altsaa Lufttrykket mindre og Luften tyndere. Man har ved Beregning og ved For- sag fundet Loven, efter hvilken Luftens Tæthed og Tryk aftage med Høiden, og man kan altsaa deels beregne disse for enhverHøide, deels beregne Holden over Jorden, naar man kjender Luftens Tryk paa et givet Sted i Atmos- phæreu. Man benytter derfor Barometret til Høidemaalinger; den lodrette Afstand imellem to Steder lader sig beregne, naar man kjender Luft- trykket paa hvert af disse. I de øvre Etager af en Bygning staaer Ba- rometret lavere end i Kjelderen, en Forskjel af 18 Alen i Høiden vil allerede give eu halv Linies Forskjel i Barometrets Angivelser. Naar Lufttrykket ved Jordens Overflade er 29 Tommer, da er det 24 Tom- mer i 4800 Fods Høide, 19 Tommer i 10730 og 14 i 19060 Fods Høide overjorden; Høiden stiger altsaa i et langt stærkere Forhold, end Luft- trykket aftager, natnrligviis fordi Luften med den stigende Høide bli- ver tyndere og veier mindre. Lufttrykket er ikke nogen uforanderlig Størrelse; tvertimod er det ligesom Vind og Veir bestandigt underkastet Forandring; jo stadigere et Lands CJima er, desto regelmæssigere foregaae disse Forandringer, hvis almindelige Aarsag er Luftens forandrede Varme- og Fugtighedsgrad. Under forresten lige Omstændigheder er Lufttiykket mindre, naar Luften er fug- tig; thi fugtig Luft haren ringere Vægtfylde end tør Luft. Barometret staaer lavt, naar Luften er fugtig, og der altsaa er Udsigt til Regn. Ved Havet er Luftens Middeltryk 29 danske Tommer (28 gamle franske