Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
56 Tommer), men aftager naturligviis, efterhaanden som man fjerner sig fra Havet og kommer til de høiere Dele af Landet. Lufttrykket svarer altsaa til et Tryk af 29 Tommer Qviksølv; men Qviksølvet er 133/s Gange saa vægtfuldt som Vandet , alt- saa svarer Luftens Tryk til Trykket af en Vandmasse af 133/5 Gange. 29 Tommer eller 33 Fods Høide. Naar altsaa Jorden var dækket med et Hav af 33 Fods Dybde , vilde dette udøve samme Tryk paa Jorden som Atmosphären. Lufttrykket er altsaa kun en ringe Størrelse i Sam- menligning med Vandets Tryk paa Havets Bund; 44500 Fod under Havets Overflade, hvilket er den største Dybde, som endnu er maalt, modtager altsaa Havets Rund et Tryk, der er 1400 Gange saa stort som det, med hvilket Luften hviler paa Jorden; hver Qvadratfod af Havets Bund lider der et Tryk af omtrent 3 Millioner Pund. Lufttrykket er altsaa lig Trykket af en Vandmasse af 33 Fods Høide, og dette er den største Høide, til hvilken man kan suge Van- det op i Pumperne; thi her løftes Vandet ved det samme Tryk, som holder Qviksølvet i Barometret. 4) Der findes paa Jorden intet tomt Rum; thi Luften stræber paa Grund af det store Tryk, der hviler paa samme, at udfylde enhver nok saa ringe Plads, som ikke allerede indtages af et andet Legeme. I lang Tid ansaae man det ligefrem for umuligt, at der kunde existere et fuldkomment tomt Rum; men nu. er det almindeligt bekjendt’ at man med Lethed ved Kunst kan frembringe et saadant. I ethvert godt Barometer findes et lufttomt Rum over Qviksølvet i Røret, hvorom man let kan overtyde sig; thi ved en lille Heldning af Baro- metret stiger Qviksølvet og udfylder Røret fuldstændigt. Idet Qviksøl- vet støder imod Rørets Bund, hører man et Slag, som om en Steen slog imod Røret, og er man ikke forsigtig med denne Bevægelse af Barometret, vil Bunden af Røret med Lethed springe af. Sagen er den, at Qviksølvet ved Sammenstødet med Glasset kommer i en umiddel- bar Berøring med dette; her er ingen Luft tilstede, der kan mildne Slaget, saaledes som Tilfældet er, naar man under almindelige Forhold fylder et Glas med Qviksølv. Barometret blev opdaget i Aaret 1643 af Italieneren Toricelli, og Anledningen til denne Opdagelse var den, at man blev opmærksom paa, at en Vandpumpe ikke formaaede at suge Vaudet op til en starrs Høide end omtrent 30 Fod, og at Vandet blav staaende i denne Høide. Phænomenet vakte Forundring; thi indtil da havde man stedse antaget, at Naturen maatte udfylde ethvert tomt Rum, altsaa ogsaa det, som opstod underPumpestemplet; man henvendte sig derfor til den berømte Physiker, Gal il æi, der strax tilskrev Luftens Tryk denne Virkning. Hans Elev Toricelli forfulgte denne Tanke videre, han erstattede Vandet ved Qviksølv, der som bekjendt er henimod 14 Grange tungere og altsaa kun