Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Tommer), men aftager naturligviis, efterhaanden som man fjerner sig fra
Havet og kommer til de høiere Dele af Landet.
Lufttrykket svarer altsaa til et Tryk af 29 Tommer Qviksølv;
men Qviksølvet er 133/s Gange saa vægtfuldt som Vandet , alt-
saa svarer Luftens Tryk til Trykket af en Vandmasse af 133/5 Gange.
29 Tommer eller 33 Fods Høide. Naar altsaa Jorden var dækket med
et Hav af 33 Fods Dybde , vilde dette udøve samme Tryk paa Jorden
som Atmosphären. Lufttrykket er altsaa kun en ringe Størrelse i Sam-
menligning med Vandets Tryk paa Havets Bund; 44500 Fod under
Havets Overflade, hvilket er den største Dybde, som endnu er maalt,
modtager altsaa Havets Rund et Tryk, der er 1400 Gange saa stort
som det, med hvilket Luften hviler paa Jorden; hver Qvadratfod af
Havets Bund lider der et Tryk af omtrent 3 Millioner Pund.
Lufttrykket er altsaa lig Trykket af en Vandmasse af 33 Fods
Høide, og dette er den største Høide, til hvilken man kan suge Van-
det op i Pumperne; thi her løftes Vandet ved det samme Tryk,
som holder Qviksølvet i Barometret.
4) Der findes paa Jorden intet tomt Rum; thi Luften
stræber paa Grund af det store Tryk, der hviler paa samme, at udfylde
enhver nok saa ringe Plads, som ikke allerede indtages af et andet
Legeme. I lang Tid ansaae man det ligefrem for umuligt, at der kunde
existere et fuldkomment tomt Rum; men nu. er det almindeligt bekjendt’
at man med Lethed ved Kunst kan frembringe et saadant. I ethvert
godt Barometer findes et lufttomt Rum over Qviksølvet i Røret,
hvorom man let kan overtyde sig; thi ved en lille Heldning af Baro-
metret stiger Qviksølvet og udfylder Røret fuldstændigt. Idet Qviksøl-
vet støder imod Rørets Bund, hører man et Slag, som om en Steen
slog imod Røret, og er man ikke forsigtig med denne Bevægelse af
Barometret, vil Bunden af Røret med Lethed springe af. Sagen er
den, at Qviksølvet ved Sammenstødet med Glasset kommer i en umiddel-
bar Berøring med dette; her er ingen Luft tilstede, der kan mildne
Slaget, saaledes som Tilfældet er, naar man under almindelige Forhold
fylder et Glas med Qviksølv.
Barometret blev opdaget i Aaret 1643 af Italieneren Toricelli,
og Anledningen til denne Opdagelse var den, at man blev opmærksom
paa, at en Vandpumpe ikke formaaede at suge Vaudet op til en starrs
Høide end omtrent 30 Fod, og at Vandet blav staaende i denne Høide.
Phænomenet vakte Forundring; thi indtil da havde man stedse antaget,
at Naturen maatte udfylde ethvert tomt Rum, altsaa ogsaa det, som
opstod underPumpestemplet; man henvendte sig derfor til den berømte
Physiker, Gal il æi, der strax tilskrev Luftens Tryk denne Virkning. Hans
Elev Toricelli forfulgte denne Tanke videre, han erstattede Vandet ved
Qviksølv, der som bekjendt er henimod 14 Grange tungere og altsaa kun