Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

58 flydende Vand. Naar Luften er mættet med Vanddampe, vil den un- der forresten lige Omstændigheder afkjøles langsommere, end naar den er tør; thi ved Afkjøliugen fortættes endeel af Vanddampene til Vand, deres bundne Varme frigjøres og meddeler sig til Luften. Sætter man derimod en Skaal med Snee over Ilden, da vil man ikke iagttage nogen Forandring i Sneens Varmegrad ; thi Thermometret vil uforandret blive staaende ved Nulpunktet. Sneen vil smelte og først, naar den fuldstændigt er smeltet, begynder Thermometret at stige, ind- til det omsider naaer til Vandets Kogepunkt, ved hvilket det vil blive staaende. Da Ilden i hvert Øieblik tilfører Skaalen og derved Sneen endeel Varme, men Thermometret ikke destomindre viser sig ubevæge- ligt, er det indlysende, at Sneen ved at smelte maa binde endeel Varme, og at altsaa Snee indeholder eu mindre Mængde Varme end Vand ved samme Varmegrad. Naar altsaa omvendt Vandet fryser, vil det ikke forandre sin Varmegrad, Thermometret,vil, uagtet den vedvarende Af- kjøling, blive staaende paa Nulpunktet, indtil alt er blevet til lis, og først da begynde at synke dybere. Thi idet Vandet fryser, frigjøres dets bundne Varme, hvorved det Varmetab erstattes, som Afkjølingen frembrin- ger. Et Pund Snee ved 0° vil ved at smelte, uden dog at forandre sin Var- megrad, binde 79 Varmeeenheder; det dannede Vand vil dernæst ved at opvarmes til Kog efterhaanden optage 100 Varmeeenheder, nemlig een for hver Grad Vandets Varmegrad stiger; det kogende Vand vil ende- ligt ved at omdannes til Damp af samme Varmegrad endnu optage 537 Varmeeenheder, saa at altsaa et Pund Vanddampe ved 100 Grader indeholder 716 Varrneeeiiheder mere end ot Pund Snee ved Nulpunktet, eller med andre Ord eu mere end 7 Gange saa stor Mængde Varme, som der vilde være fornøden til at opvarme et Pund Vand fra Nul- punktet til 100 Grader. Vandets bundne Varme spiller en stor Rolle i Naturen og har navn- lig en væsentlig Indflydelse paa Climaet i dø Lande, der ligge ved Ha- xet. Virkningen viser sig nemlig deels derved, at Overgangen mellem de enkelte Aarstider bliver mindre pludselig, deels ved at fremkalde mil- dere Vintre og kjøligere Somre end de, der findes i de andre Lande under samme Bredegrad. Om Sommeren vil nemlig Fordampningen fra Havet frembringe en Afkjøling af Luften, og om Vinteren vil Havet afgive endeel af sin bundne Varme, efterhaanden som det fryser. Ha- vet fordeler disse Landes Varme mere eensformigt over Aarstiderue; ved Foraarets Komme bruger Havet endeel af Varmen til Smeltning af Isen og forhindrer saaledes Luftens Varmegrad fra pludseligt at stige; i Sommerens varme Tid virker det stedse afkjølende ved Fordampnin- gen , i Efteraarets Løb afgiver det sin frie og om Vinteren sin bundne Varme, naar Kulden bliver saa stærk, at Vandet begynder at fryse.