Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

65 endnu ikke har været i Berøring med Vandet. Idet den fugtige Luft stiger, blander den sig med den kolde Luft, der i nogen Afstand hviler over Havet, og afkjøles derved saa stærkt, at den atter maa give Slip paa endeel af sit Bytte; den dannede Taage svæver da længe frem og tilbage over Havet, indtil den omsider enten fortættes til Draaber og falder tilbage i Havet, eller opløses af Luften og løftes til Skyerne. Ved en bestemt Varmegrad formaaer nemlig Luften kun at holde en vis Mængde Fugtighed opløst; naar den afkjøles under denne Varmegrad, maa den afsætte endeel af sin Vand- mængde. Det er det samme Forhold, som vi iagttage paa Landjorden; først naar de kolde Bladspidser have afkjo- let Luften til en vis Varmegrad, afsætter Duggen sig; havde vi et Thermometer ved Haanden, saa at vi kunde bestemme Luftens Varmegrad i det Øieblik, da den afsætter den første Draabe, da vilde det angive os Luftens Bedugningspunkt, det vil sige den Varmegrad, under hvilken Luften ikke kan af- kjøles uden at afsætte Dug eller Taage. Bringe vi en Flaske med koldt Vand ind i en varm Stue, vil den beslaae sig med Fugtighed, idet endeel af de i Luften værende Vanddampe afsætte sig paa Karrets Sider, og, om vi endog aftørre den engang afsatte Fugtighed, vil Karret bestandigt beslaae sig paany, indtil Vandets Varmegrad har naaet Luftens Bedug- ningspunkt. Undersøge vi da med Thermometret Varme- graden af Vandet i Flasken, da ville vi finde den lavere end i Værelset selv; men jo fugtigere Luften i Værelset er, de- sto mindre er Forskjellen imellem Luftens Varmegrad og dens Bedugningspunkt; thi denne Forskjcl er netop Maalet for Luftens Fugtighedsgrad, idet den angiver det Antal Gra- der, Luften kan afkjøles, forinden den afsætter Fugtighed, danner Dug, Taage, Skyer og deslige. Mængden af de i Luf- ten indeholdte Vanddampe bestemmer ikke Luftens Fugtigheds- 5