Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

66 grad; thi Fugtigheden kommer først tilsyne ved en Afkjøling af Luften, og jo stærkere Afkjøling dertil udfordres, desto min- dre fugtig er Luften. Naar om Sommeren Luftens Bedug- ningspunkt er 10 Grader under dens Varmegrad, er Luften tør i Sammenligning med den Luft, der om Vinteren allerede ved en Afkjøling af nogle Grader vilde give Snee, uagtet hiin maaskee indeholder 20 til 30 Gange saameget Vand i Dampform som denne. Luften, som hviler over Havet, bliver stedse fugtig i Berøring med dette, idet den indsuger de Vanddampe, som Ha- vet uophørligt udstøder, og en ringe Afkjøling af Luften vil altsaa let give Anledning til Dannelse af Taage. Derfor seer man da ogsaa Havet i den klare kolde Morgenstund dampe lig varmt Vand; thi den varme, fugtige Luft afkjøles i Be- røring med den koldere, der i nogen Afstand svæver over Havet. Efter en klar og varm Sommerdag dampe Engene om Aftenen ligesom Havet; thi ogsaa der er Luften mættet med Fugtighed, som ved Afkjølingen danner Taagen, der svæver over Engen. Saaledes skylde vel Duggen paa Plan- ten og Taagen over Havet den samme Aarsag deres Op- rindelse, nemlig en Afkjøling af en fugtig Luft; men imedens Planten drager Duggen til sig fra Luften, er det denne, der løfter Taagen op fra Havet. Naar om Morgenen den lette Vind safter Luften i Bevægelse, da falder Dugdraaben til Jorden, medens Taagen løftes op i Luften og danner Skyer; Luften tager da atter fra Havet, hvad den har maattet afgive til Planten. Overfladens Beskaffenhed har altsaa en væsentlig Indfly- delse paa den Hurtighed, med hvilken et Legeme afkjøles; thi den glatte Overflade udstraaler Varmen mindre let end den ujevne, og det er een af Grundene, hvorfor Havet ikke