Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

67 afkjøles saa hurtigt som Landjorden. Naar om Aftenen efter Solens Nedgang Udstraalingen af Varme til Verdensrummet er i fuld Gang, afkjøles Landjorden hurtigt under Havets Varme- grad, og den kolde Luft, som hviler over Landet, strømmer da fra dette udover Havet for at fordrive den varmere Luft, der hviler over dette. Naar derimod om Morgenen Solens Straaler træffe Landet og Havet, da bliver Forholdet et andet; thi ligesom Overfladens Beskaffenhed bestemmer Hurtigheden, med hvilken Afkjølingen foregaaer, har den ogsaa en væsentlig Indflydelse paa den Lethed, med hvilken Legemet opvarmes; jo mere ujevn, desto hurtigere Opvarmning; thi den glatte Overflade virker som et Speil, den kaster Straalerne tilbage. Om Morgenen er det altsaaLandjorden, der hurtigst opvarmes, ogLuftstrømmen gaaer nu i den modsatte Retning fra Havet udover Landet. Det er imidlertid ikke alene Overfladens almindelige Beskaffenhed, som bestemmer Hurtigheden, med hvilken Le- gemet opvarmes, ogsaa Farven har en væsentlig Indflydelse; jo mørkere den er, desto lettere opvarmes Legemet. Den mørke Farve er Lysets Fjende, den tilintetgjør Lyset, idet den omdanner det til Varme, og denne Virkning foregaaer desto fuldstændigere, jo mørkere den Gjenstand er, paa hvil- ken Lyset falder. Solen sender os i sine Straaler baade Lys og Varme; denne vil komme alle Legemer tilgode, naar de ei som Speilet kaste Solstraalerne tilbage; men Lys- straalerne optages kun i betydelig Grad af de mørke Legemer og omdannes derved til Varme. Legemer med en lysere Farve kaste en stor Deel af Lyset tilbage, og det er netop derved at man seer dem, hvorimod et fuldkomment sort Le- geme i Grunden er usynligt, det vil sige, Øiet modtager in- tet Indtryk fra det Sted, hvor det sorte Legeme befinder sig; thi dette vil indsuge alt det Lys, som det modtager. Træder man med et brændende Lys ind i et mørkt Værelse, der har fuld- 5*