Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

76 Kulde i Varmens Sted og navnlig, naar vi ved en Bevæ- gelse af Haanden mod Luften søge at forøge Fordampnin- gen; thi idet Vandet forvandles til Damp, berøver det Haan- den endeel af dens Varme. Ethvert Qvintin Vand, som for- damper fra en Skaal, der indeholder en Pot Vand, vilde afkjøle dette saameget, at dets Varmegrad maatte synke to Grader og altsaa Vandet ved Fordampningen hurtigt afkjøles ned til sit Frysepunkt, hvis ikke Omgivelsernes Varme ved at meddele sig til Vandet hvert Øieblik erstattede dette Varme- tab. Hvor ringe end den Varmemængde er, som udfordres til Fordampningen af en enkelt Draabe, viser Beregningen dog, at ikke mindre end en Trediedeel af den hele Varmemængde, som Solen i Aarets Løb sender til Jorden, forbruges til at forvandle Vandet til Damp, til at lofte Havet til Skyerne, fra hvilke senere Regnen slynges ud over Jorden. Idet Vandet fordamper, optager det altsaa Varme og forvandles derved til et luftformigt Legeme, der indtager et 1700 Gange saa stort Rumfang som Vandet i den flydende Til- stand ; det er derved forvandlet til et Legeme, som er over en Trediedeel lettere end Luften, med hvilken Dampene blande sig. lo større Mængde Vanddampe Luften optager, desto lettere maa denne altsaa blive; Luften faaer derved en Bestræbelse efter at stige tilveirs og give Plads for en koldere eller tungere Luft fra det Fjerne. Men hvorledes vil nu denne varme, paa Vanddampe rige Luft forholde sig, naar den naaer op til en Høide, i hvilken Lufttrykket maaskee kun er en Tre- diedeel eller det Halve af det, som hvilede paa Luften, da den forlod Jordens Overflade? Nu vel, efterhaanden som Luften stiger, maa den tillige udvide sig; thi vi vide, at Luftens Rumfang er afhængig af det Tryk, for hvilket den er udsat, jo større dette er, desto mindre er Rumfanget. Men den Kraft, med hvilken Luften sammentrykkes, er Vægten af den Luft-