Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

80 med hiinanden. Er deres Bevægelse saaledes, at de træde hindrende op imod hiinanden, da opstaaer der en Kamp, og den svagere Luftstrøm maa bøie sig for den stærkere, og imellem de kjæmpende Parter danner sig da som oftest et Lag af Skyer, der ved at fordunkle Himlen og ved deres Bevægelses Retning underrette os om Kampen og dens Udfald. Det Skylag, som danner sig ved Berøringen af tvende Luftstrømme, hidrører væsentligt fra deres forskjellige Varmegrad; thi den varme Luftstrøm vil afkjøles i Berøring med den kol- dere, den taber derved endeel af den Varme, ved hvis Hjælp den holder sin Fugtighed opløst, og dersom Afkjø- lingen naaer ned under den varmere Lufts Bedugningspunkt, maa denne afsætte endeel af sin Fugtighed og danne Skyer. Jo fugtigere de tvende Luftstrømme ere, jo mere forskjellig deres Varmegrad er, desto større bliver ogsaa den Mængde Fugtighed, der udskilles, desto tættere bliver Skylaget, del- følger med Luftstrømmen, indtil det engang i Tidens Lob falder til Jorden som Regn. — Foruden de lette Skyer, der i Middagsstunden dannede sig over vort Hoved, opdage vi paa Himlen Intet, som vil kunne forstyrre vor Ro. Men ere vi derfor sikkrede imod, at de Skyer, der muligviis lure bag Horizonten, inden kort Tiel kunne fordunkle Himlen og forandre Solskin til Regn. I Almindelighed vilde man vel ansee sig udenfor al Fare for Regn, naar der paa den hele Himmel ikke viser sig en eneste Skye, og dog, hvor ringe er ikke den Deel af Sky- himlen, som man fra et enkelt Sted kan oversee! Vi kunne fra vor Plads, fra hvilken vi have en fri Udsigt over Hori- zonten, ikke engang see de Skyer, der muligviis svæve i en Høide af 3000 Fod over et Sted, som kun er 15 Miil bort- liggende. En rask Vind vilde i et Par Timer kunne føre dem igjennem denne Strækning, og de vilde da svæve over vort