Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

81 Hoved. Medens man fra ethvert Punkt paa Jorden kan over- see den halve Stjernehimmel, er det kun en meget ringe Deel af Skyhimlen, der er synlig for vort Blik; thi Jorden skjuler den allerstørste Deel af samme. Jo høiere en Sky svæver overjorden, desto større er ogsaa den Afstand, i hvil- ken den kan sees; men Afstanden stiger dog i et langt sva- gere Forhold end Høiden. Imedens en Sky, der svæver i •3000 Fods Høide, endnu vil kunne sees i 14 Miils Afstand hvilende i Horizonten, forsaavidt den forresten er stor nok til at være kjendelig i en saadan Afstand, vil derimod en Sky, der befinder sig i en fire Gange saa stor Høide, kun være synlig’ i en dobbelt saa stor Afstand, og i en ni Gange saa stor Høide, altsua 2 <000 Fod, vil den være synlig i en omtrent tre Gange saa stor Afstand, nemlig i 44 Miils Afstand. Jor- dens hmeste Bjerg naaer op over den sidstnævnte Høide, dets Top maa altsaa være synlig i en Afstand af idetmindste nogle og fyrgetyve Miil. Dog man behøver ikke at tage sin Tilflugt til Skyerne eller de høie Bjerge for at lære .Jordens Kugleform atkjende; vel er Jordens Størrelse saa betydelig, at Overfladens Krum- ning paa Landjorden kun bliver ret kjendelig istørre Afstand; men hvor Overfladen er fuldkommen jsvn, viser Krumningen sig allerede paa smaa Strækninger. Og hvor træller man vel Jordens Form og Overflade niere reen og fri for forstyrrende Filfældigheder end paa Havet? Staae vi ved Strandbredden og skue ud over Havet, da troe vi at see langt, ja saare langt og speide maaskec med Kikkerten efter en mange Miil fjerntlig- gende Kyst. Vi tænke da næppe paa, at man fra dette Stand- punkt ikke seer mere end 8000 Alen eller 2/s Miil af Havets Overflade, Resten er skjult for vort Blik paa Grund af Hav- overfladens Krumning. Af Alt, som ligger længere borte, ville vi da kun see den øverste Deel, saa at vi selv med den bedste 6