Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

82 Kikkert ikke ville kunne opdage mere end Hovedet af en Mand, der ligesom vi staaer ved Strandbredden i en Miils Af- stand fra os. Roe vi i en lille Baad omkring paa Søen, da ville vi ei heller kunne opdage en anden Baad i en Miils Afstand. Naar vort Øie befinder sig en Høide af 7 Alen over Havet, da kunne vi endnu see Alt, som befinder sig paa Havets Overflade i en Miils Afstand; men for at kunne see dobbelt saa langt, maae vi fire Gange saa høit, og for at see tre Gange saa langt ni Gange saa høit tilveirs, og saa frem- deles. Af Bygninger, som ligge i længere Afstand hiinsidcs Havet, seer man kun Tagene, og af Skibene, der ere under Opseiling, dukke først Masterne frem af Havet; thi den nederste Deel skjules af Jordens krumme Overflade, Vil man alt- saa see langt ud over Havet, vil man see Kysten hiinsides Havbugten, da maa man høit tilveirs. Fra vor Plads, der maaskee ligger omtrent 30 Alen over Havet, kunne vi altsaa see den to Miil fjerne Kyst fuldstændigt, medens fra Strand- bredden Alt, som paa den modsatte Kyst ikke rager 7 Alen op over Havet, vilde være skjult for vort Blik. Vi oversee alt- saa kun en lille Deel af Jorden, ligesom Fluen, der sidder paa den store Kanonkugle, kun seer en ringe Deel af denne: men tænke vi os uendeligt langt borte fra Jorden, da vilde vi paa eengang kunne oversee Halvdelen af denne, ligesom vi see Halvdelen af Solen, Maanen og Planeterne. Den dybe Ro er pludseligt bleven afløst af en almindelig Travlhed; et eneste Tordenslag har vækket den slumrende Natur til fornyet Virksomhed. Heftige Vindstød jage den varme Luft foran sig ud over Havet, tunge Skyer drage hurtigt hen over Himlen og fordunkle Solen; Qvæget søger Ly, Planterne lukke deres Blomster og Blade, og Fuglene