Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

79 Varme, ligesom Jordens Overflade under den skyfrie Himmel. Skyen vil derfor afkjøles, en større Mængde Fugtighed vil udsondre sig af Luften, Vandboblerne blive talrigere og tun- gere ; maaskee gaaer Afkjølingen saa vidt, at Skyens Taage- masse fortættes til Regndraaber og falder til Jorden. I mod- sat Tilfælde træffer Solen den næste Morgen Skyen som et tætsluttende Lag, som den ei formaaer at gjennemtrænge. Nu begynder den samme Virkning som den foregaaende Dag; Skyen sænker sig meet og meer, indtil den omsider enten leirer sig paa Jorden som en tæt Taage eller som Følge af en yderligere Fortætning falder ned som Regn. Dog det er kun sjeldent, at Luften i længere Tid er rolig-, saaledes som vi have tænkt os den i dette Øieblik; det er imod dens Natur. Luften er Jordens meest bevægelige Element og tilhører ikke nogen enkelt Deel af Jorden, men iler fra Nord til Syd, fra .øst til Vest og atter tilbage, og hvad den paa eet Sted tager fra Jorden og Havet, giver den disse paa et andet Sted tilbage; maaskee har den Luft, som vi i dette Øieblik indaande, for ikke lang Tid siden lædsket sin Tørst i Sydens Have og mættet sig med Orchideernes Duft, og maaskee ville de lette Skyer, som svæve over vort Hoved, snart tiltræde deres Vandring til det høie Norden og bidrage til at forøge dets svømmende lismasser. Saaledes strømmer Luften snart i een snart i en anden Retning, snart stiger den fra Jorden mod Himlen, snart daler den atter; thi Solens Varme sætter den i uafbrudt Bevægelse, og naar Luften tilsyne- ladende hviler, da er det fordi forskjellige Kræfter stræbe efter at drage den til forskjellige Sider; efter en kort Tid er Kampens Udfald afgjort, og Luften sætter sig da atter i Be- vægelse for at lyde den Stærkeres Bud. Idet Luften saaledes strømmer i forskjellige Retninger, hænder det ofte, at tvende Luftstrømninger komme i Berøring