Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
2 Frihaandstegningen eller Modelleringen spiller en stor Rolle. I det følgende vil derfor teknisk Undervisning og kunstnerisk Undervisning blive omtalte, enten hver for sig eller i Forbindelse med hinanden, alt eftersom de forskellige Læreanstalter specielt have helliget, sig til den ene eller den anden — eller i sig have optaget begge Retninger for Uddannelsen. Al teknisk Undervisning, saavel den lavere som den højere, er afhængig af det Standpunkt, hvorpaa henholdsvis Almueundervisningen og Realundervisningen staa i det. vedkommende Land, thi uden dette Grundlag blive de lavere, tekniske Skoler uvilkaarlig til Skrive- og Regneskoler, Høj- skolerne maa anvende en Del af deres Tid til at docere de elementære Realfag, og begge maa for at komme til deres Ret afvente den Tid, da de Kundskaber, der nødvendigvis maa danne Grund- laget for deres Undervisning, have bredet sig tilstrækkelig ud blandt Befolkningen. Saaledes bestod i Danmark den tidligere Haandværkerundervisning, der blev meddelt i de Aar 1800 oprettede Massmannske Søndagsskoler, i Begyndelsen udelukkende i Skrivning, Regning og Dansk, indtil senere det egentlige Hovedfag, Tegning, kom til, og det kan vel næppe endnu siges, at de elementære Almuekundskaber i noget af de tre nordiske Lande ere trængte ind i hele Befolk- ningen, idet tværtimod mange unge Mennesker endnu trænge haardt til Undervisning i deres Moclers- maal samt i Skrivning og Regning, hvorfor de lavere tekniske Skoler fremdeles bevare disse Fag paa deres Program. At de i Norge indtil 1860 opstaaede Landbrugsskoler i Løbet af de næste 25 Aar dels flyttedes fra det ene Sted til det andet, dels reduceredes fra 16 til 6, tyder paa, at Landbefolkningen endnu ikke har været moden til en saadan Undervisning, eller at man i alt Fald har forceret Op- rettelsen af Landbrugsskoler frem, udover hvad Landets Tarv krævede. Omvendt har Oprettelsen af tekniske Højskoler, der konsekvent udelukke de elementære Realfag fra deres Undervisning, haft den Virkning at fremme Udviklingen og Udbredelsen af Real- undervisningen, idet Realskolernes Bestræbelser maa gaa ud paa at demittere deres Elever til de højere, tekniske Læreanstalter uden mellemliggende, særlig Forberedelse. Et Moment, der har haft Indflydelse paa Udviklingen af de tekniske Undervisningsanstalter i de nordiske Lande, er altsaa den forskellige Maade, hvorpaa Almue- og Realundervisningen er fremmet i de tre Lande. Et andet Moment er Landenes Størrelse og naturlige Beskaffenhed samt Befolkningens Tæthed. Sverige er 450,000 Km. stort og, medens den nordlige Del er klippefuld, fremtræder den sydlige Del i overvejende Grad som et Sletteland; Norge har et Fladeindhold af 320,000 Km. og er et ægte Fjældland, medens det lille Danmark med sine 38,000 Km. er aldeles blottet for Bjærge og bestaar af et frugtbart, bølgeformet Sletteland. Paa disse Arealer lever der en Befolkning, hvis Størrelse er henholdsvis 4,7 Mill., 2,0 Mill, og 2,0 Mill., eller 11, 6 og 53 Mennesker pr. Q Km., og eftersom denne forholdsvis tynde Befolkning nu har grupperet sig i større eller mindre Centrer og efter disse Centrers Beliggenhed til hinanden, er der opstaaet forskellige Forudsætninger for Udviklingen af den tekniske Undervisning. Da de højere tekniske Undervisningsanstalter ifølge deres Natur ere Specialskoler, der kun uddanne et forholdsvis ringe Antal Elever aarlig, saa er det forstaaeligt, at der oprettes saa faa Anstalter af hver Art som muligt ifølge Landets og Befolkningens Størrelse, og at man forener saa