Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

3 mange Fag som muligt i hver Skole. I et lille Land som Danmark med lette Kommunikationer er en saadan Koncentration naturlig og frembyder ingen Vanskeligheder, hvorfor ogsaa alle de danske Højskoler ere samlede i Hovedstaden; men for Lande med Norges og Sveriges Udstrækning maa Ulempen for de unge Mænd ved at rejse saa langt fra deres Hjem for deres Uddannelses Skyld være mere følelig, og i hvert af de to Lande er der da ogsaa to polytekniske Læreanstalter, for Norges Vedkommende en i Kristiania og en i Trondhjem, hvad der ellers, naar henses til Landets Ind- byggerantal, ikke turde være nødvendigt, medens det snarere, naar man tager Forholdene i Sverige i Betragtning, kan synes berettiget, at den Chalmerske Sløjdskole i Gøteborg udvikler sig til Landets anden tekniske Højskole ved Siden af den i Stokholm. Af militær-tekniske Højskoler, der forsyne Hærene med Artilleri- og Ingeniørofficerer, er der ikke Brug for mere end én i hvert af Landene, da Hærene ikke have en saadan Størrelse, at en betydelig Tilgang af tekniske Officerer aarlig er fornøden, og i Norge som i Danmark er ogsaa Generalstabsofficerernes Uddannelse henlagt til Artilleri- og Ingeniørskolen, medens den i Sverige har sin egen, særskilte Skole. For de lavere Haandværkerskolers Vedkommende er derimod en Koncentration paa enkelte Steder en Umulighed; Lærlingen maa have sin Undervisning i den By, hvor han er i Lære, eller han faar overhovedet ingen Undervisning. I Danmark findes der da heller ingen By, større eller mindre, som ikke har sin efter Forholdene afpassede, tekniske Skole, og er det samme endnu ikke Tilfældet i Sverige og Norge, saa vil Udviklingen dog ubetinget gaa i den Retning og kan ogsaa gøre det uafhængigt af det øvrige Land, da hver By i dette Forhold kun har at sørge for sine egne, lokale Interesser. At Haandværkerskolerne i de større Byer, saasom Gøteborg, Malmø og Bergen, ligesom i de tre Hovedstæder faa en anden og mindre elementær Karakter ligger i Sagens Natur, da hver Skole udvikler sig og vokser med Byen, i hvis Interesse det ligger at holde Skolen paa det bedst mulige Standpunkt efter de lokale Forhold, Kommunens Evne og de disponible Lærerkræfter. De indføre Dagsundervisning, hvorved de holde op med at være det Sted, hvor Massen af Haand- værkslærlingene søger hen, da disse kun undtagelsesvis have anden Tid end Aftenen til deres Raadighed, og vi have saa, hvad man i Sverige kalder tekniske Elementarskoler, staaende mellem de lavere, tekniske Skoler og de tekniske Højskoler. Spørgsmaalet om, hvorvidt der med den teoretiske Undervisning i de tekniske Undervisnings- anstalter bør forbindes praktiske Arbejder som Uddannelsesmiddel, har der været meget delte Meninger om; men de fleste ere dog nu enige om, at saadanne praktiske Arbejder, hvorved der naturligvis ikke maa tænkes paa Øvelser i Tegning, Maling, Modellering, Landmaaling og Nivellering, Arbejder i det kemiske Laboratorium m. m., ikke absolut høre hjemme paa de tekniske Højskoler og kun undtagelsesvis ,for enkelte specielle Fags Vedkommende kunne optages i de tekniske Søndags- og Aftenskoler, hvis FSIever tilbringe hele Dagen i Værkstedet. Med den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn var der i de første 30 Aar af dens Bestaaen forenet mekaniske Værksteder, men de fik aldrig nogen Betydning for de Studerende, som ikke vare at formaa til regelmæssigt at anvende en passende Del af deres Tid paa Værkstedsarbejde. Den kgl. danske, militære Højskole havde ved sin Oprettelse, foruden en omfattende theoretisk Undervisning, tillige en Mængde praktiske Øvelser, Recognoscering, Eksercits m. m. paa sit Program, men trods den storartede Energi, som udmærkede 1*