Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

denne Skoles første Bestyrelse, kom den praktiske Del af Programmet, dog ikke til Udførelse og døde hen uden at være formelt afskaffet. De svenske og norske højere Landbrugsskoler ere forenede med et større Jordbrug, for at hver af Eleverne kan faa praktisk Øvelse i hver Gren af en saadan stor Landejendoms Bestyrelse; men ogsaa her synes det, som om man hellere burde holde sig til den teoretiske Undervisning alene, navnlig naar de indtrædende Elever først have tilbragt et Par Aar ved det praktiske Landbrug, hvad der ingenlunde er nogen urimelig Forudsætning, thi dels op- tager den praktiske Virksomhed Tiden for den teoretiske Undervisning, dels bliver Øvelsen, naar den skal gaa paa lur mellem mange Elever, ikke tilstrækkelig fyldig og derfor ikke ganske svarende til Formaalet. Vanskeligere turde det være at paavise, at Værkstedsarbejdet ikke er paa sin Plads ved de tekniske Elementarskoler med Dagundervisning, da disses Elever ikke nødvendigvis ere knyttede til et Værksted som Lærlinge. Ved flere af disse Skoler er Undervisningen ordnet saaledes, at Eleverne i det halve Aar besøge Skolen, medens de i den anden Halvdel af Aaret deltage i Værksteds- arbejdet som Lærlinge eller Svende, hvorved de stadigt holde Forbindelsen vedlige med det praktiske Liv. Ved andre Skoler holdes teoretiske Kursus hele Aaret, og her er jo den Fare til Stede, at Eleverne let tabe Tilknytningen til det praktiske Arbejde, naar de i flere Aar ikke deltage i dette. Dette Hensyn ligesom ogsaa Hensynet til den tiltagende Anvendelse af Maskinkraft og den store Udstykning af Arbejdet, der paa Værkstederne i høj Grad vanskeliggør Uddannelsen af Lærlinge, har i flere Lande ført til Oprettelsen al de saakaldte »Fagskoler« med den daglige Undervisning delt i teoretisk og praktisk Arbejde. Disse Skoler have flere Steder gjort stor Nytte, navnlig hvor de lokale Forhold vare særligt gunstige for Udviklingen af specielle Fag, men i de tre nordiske Riger er denne Art af Undervisning endnu ikke optaget som et almindeligt eller særligt nødvendigt Led i den tekniske Undervisning. At holde Værksteder foranlediger desuden store Udgifter, lige over for hvilke Skolens Forsyning med Modeller kun er af forholdsvis ringe Betydning, da de uøvede Elevers Arbejde ikke kan have nogen stor Værdi. Paa flere andre Punkter vilde der kunne gøres Bemærkninger af mere almindelig Natur vedrørende den tekniske Undervisning, men de ville komme frem ved Behandlingen af de forskellige Arter af tekniske Læreanstalter. Af tekniske Undervisningsanstalter haves for det første de tekniske Højskoler, som meddele deres Elever en højere, teknisk Undervisning paa matematisk-naturvidenskabeligt Grundlag og som uddanne Mekanikere, Kemikere, Civilingeniører, Bjærgværksingeniører, Landbrugsingeniører, Forst- mænd, Landinspektører m. fl., at hvilke Studerende de fleste ville have Anvendelse for den højere Matematik. I Klasse med de tekniske Højskoler staa de højere Kunstskoler, hvis Forrnaal er ved Meddelelsen at en højere, kunstnerisk Undervisning at uddanne Malere, Billedhuggere, Arkitekter og andre Kunstnere samt at udbrede Sans for de skønne Kunster i videre Kredse. Den næste Klasse af tekniske Undervisningsanstalter ere Industriskolerne, heri indbefattet Kunst- industriskoleine eller de højere Haandværkerskoler, som man i Sverige benævner tekniske Elementar- skolo, og livis bormaal er Uddannelsen al Haandværksmestre, Værkførere, Konduktører, industrielle 1 egnei e, Ledei e at den mindre l1 abriksvirksomhed ni. fl. De staa med Hensyn til deros Opgave