Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

141 Den kgl. norske Kunst- og Haandværkerskole i Kristiania. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster i Kjøbenhavn. ■ Overbygningsdirektør C. F. Hansens Me- daille uddeles for et monumentalt Projekt, hvor Arkitekturen paa en heldig Maade er forenet med Maler- og Billedhuggerkunsten. Den Thorvald- senske Udstillingsmedaille gives for et Kunst- værk paa Udstillingen, naar det røber særligt, Talent. Elevantallet i det danske Akademi og den der- med forenede Kunstskole for Kvinder har i Aarene 1S”/91, "'Ais Og s2/98 været: 189"/91 18’‘/92 18”/s3 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd ca. 35. ca. 180. ca. 30. ca. 170. ca. 35. ca. 155. Bemærkning, at der for Malere og Billedhuggere kan gives Lettelser med Hensyn til Fordringen om alméndannende Kundskaber, naar udpræget kunstneriske Anlæg ere til Stede. At man i Danmark ganske er kommet bort fra lignende Fordringer, der i hvert Fald for Arkitekterne maa anses for at være absolut nødvendige, og som for Malere og Billedhuggere dog maa anses for meget ønskelige, er saa meget mere mærkeligt, som man i Bestemmelserne for det danske Kunstakademi af 1814 i hvert Fald har en Antydning af Ønskeligheden af saadanne Fordringer. Grunden maa naturligvis søges i Frygten for ved Forlangendet om slige Kundskabers Erhvervelse forinden Indtrædelsen paa Akademiet at skulle afskrække enkelte, udmærket kunstnerisk begavede Individer, der maatte komme fra de med Hensyn til Kundskabers Erhvervelse uheldigst stillede Samfundslag, fra at søge Adgang til dette; men naar man, som ved det danske Kunst- akademi, kun stiller meget smaa Fordringer i kunstnerisk og teknisk Henseende til Optagelse og slet ingen Fordringér til almindelig Udvikling, saa ligger det nær at formode, at Akademiet i Tidernes Løb vil blive belemret med et altfor stort Antal af Individer, hvis Plads i Samfundet bliver fuld- stændig forrykket under Indflydelse af Besøget paa en højere Undervisningsanstalt, hvis Endemaal de kun i egen Indbildning kunne have Haab om at naa. Frygten for, at en højt begavet Kunstnernatur i vor Tid ikke skulde kunne erhverve sig et passende Maal af alméndannende Kundskab uden altfor stor Vanskelighed og i en rimelig Tid, er vistnok ogsaa ugrundet, navnlig naar hensés til de fortrinlige Undervisningsmidler og Lærerkræfter, hvorover man nu om Stunder disponerer. —1 Lignende Dispensation, som ved det svenske Akademi i specielle Tilfælde af særlig Begavelse, kunde jo ogsaa indføres.