Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
I Sverige ere Bestemmelserne om Almueundervisningen hovedsagelig indeholdte i kgl. Kund-
gørelse af 20de Januar 1882 med senere Tillæg.
Ifølge denne Kundgørelse skal der i hvert Sogn paa Landet som i Købstæderne være mindst
én Folkeskole, medmindre Folkemængden er saa ringe, at der kan være Anledning til at lade flere
Sogne benytte den samme Skole. Hvor Kommunikationerne ere særdeles vanskelige, inddeles Sognet
i Kredse, som skiftevis i bestemte Tidsrum besøges af vedkommende Lærer, og vi have da, hvad
man i Sverige kalder, en »flyttande folkskola«. Overalt, hvor Forholdene tillade det, skal der for
Begyndere oprettes Forberedelsesskoler (småskolor), for at de viderekomne Børns Undervisning ikke
skal hindres. — I afsides liggende Byer kan der oprettes mindre Folkeskoler, enten af
Familierne selv eller ved Foranstaltning af Sognets Skoleraad, og dette skal da i hvert Tilfælde
approbere Valget af Læreren. — De Elever, der have gennemgaaet Folkeskolen og tilegnet sig det,
i dem meddelte Kundskabsmaal, gives der i Fortsættelsesskolen Lejlighed til yderligere at
befæste og forøge disse Kundskaber, og disse Skolers Undervisning maa ifølge Bestemmelserne ikke
være fælles med Folkeskolernes.
Det umiddelbare Tilsyn med samtlige foran nævnte og tillige med private Almueskoler føres
af Sognets Skoleraad, som ogsaa gør Indstilling om Læreres Ansættelse, ordner Undervisningens
Gang efter en bestemt Plan og indsender en aarlig Indberetning om de det underlagte Skoler til
Folkeskoleinspektøren. Det paahviler Biskopperne og Domkapitlet at vaage over Ledelsen af
Skolerne i det vedkommende Stift og at indsende de fra Folkeskoleinspektørerne modtagne Ind-
beretninger til »Ekklesiastikdepartementet«.
Lærerne og Lærerinderne, der foruden at opfylde andre Betingelser i Almindelighed skulle
have bestaaet Afgangsprøven fra et af Statens Skolelærer-Seminarier, lønnes dels med Korn, dels
med Penge til et samlet Beløb af mindst 600 Kr. aarlig, og desuden ydes der dem en Bolig med
tilliggende Have og en Jordlod til én Ko samt frit Brændsel.
De svenske Almueskoler ere fælles for Piger og Drenge. Børnenes Skolepligt begynder med
det fyldte 7. Aar og varer til det fyldte 14. Aar; men saafremt en Elev, som har opnaaet sidst-
nævnte Alder, ikke har erhvervet sig de Kundskaber, der udfordres for at kunne afgaa fra Folke-
skolen. anses han fremdeles som skolepligtig. Naar Forældre eller Værger ere forsømmelige med
Hensyn til Børnenes Skolegang, og en Forbedring heri ikke indtræder efter gentagne Advarsler,
kunne Børnene fratages Forældre eller Værger og paa disses Bekostning overgives til andres Vare-
tægt. Naar Fattigdom forhindrer et Barn i regelmæssig Skolegang, eller det paa Grund af daarlig
Fatteevne ikke har erhvervet sig de foreskrevne Kundskaber i sit 14. Aar, saa kan Skoleraadet
undtagelsesvis tillade Barnets Afgang fra Skolen, dog kun naar det som Minimum kan:
i Religion, hvad der udfordres for at kunne begynde paa Konfirmationsforberedelsen,
læse Modersmaalet rent og flydende,
skrive lettere Ord og Sætninger læseligt og nogenlunde fejlfrit,
de fire Regningsarter i hele Tal,
og Salmesang, for saa vidt Evnen'dertil ikke savnes.