Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

144 I Sverige ere Bestemmelserne om Almueundervisningen hovedsagelig indeholdte i kgl. Kund- gørelse af 20de Januar 1882 med senere Tillæg. Ifølge denne Kundgørelse skal der i hvert Sogn paa Landet som i Købstæderne være mindst én Folkeskole, medmindre Folkemængden er saa ringe, at der kan være Anledning til at lade flere Sogne benytte den samme Skole. Hvor Kommunikationerne ere særdeles vanskelige, inddeles Sognet i Kredse, som skiftevis i bestemte Tidsrum besøges af vedkommende Lærer, og vi have da, hvad man i Sverige kalder, en »flyttande folkskola«. Overalt, hvor Forholdene tillade det, skal der for Begyndere oprettes Forberedelsesskoler (småskolor), for at de viderekomne Børns Undervisning ikke skal hindres. — I afsides liggende Byer kan der oprettes mindre Folkeskoler, enten af Familierne selv eller ved Foranstaltning af Sognets Skoleraad, og dette skal da i hvert Tilfælde approbere Valget af Læreren. — De Elever, der have gennemgaaet Folkeskolen og tilegnet sig det, i dem meddelte Kundskabsmaal, gives der i Fortsættelsesskolen Lejlighed til yderligere at befæste og forøge disse Kundskaber, og disse Skolers Undervisning maa ifølge Bestemmelserne ikke være fælles med Folkeskolernes. Det umiddelbare Tilsyn med samtlige foran nævnte og tillige med private Almueskoler føres af Sognets Skoleraad, som ogsaa gør Indstilling om Læreres Ansættelse, ordner Undervisningens Gang efter en bestemt Plan og indsender en aarlig Indberetning om de det underlagte Skoler til Folkeskoleinspektøren. Det paahviler Biskopperne og Domkapitlet at vaage over Ledelsen af Skolerne i det vedkommende Stift og at indsende de fra Folkeskoleinspektørerne modtagne Ind- beretninger til »Ekklesiastikdepartementet«. Lærerne og Lærerinderne, der foruden at opfylde andre Betingelser i Almindelighed skulle have bestaaet Afgangsprøven fra et af Statens Skolelærer-Seminarier, lønnes dels med Korn, dels med Penge til et samlet Beløb af mindst 600 Kr. aarlig, og desuden ydes der dem en Bolig med tilliggende Have og en Jordlod til én Ko samt frit Brændsel. De svenske Almueskoler ere fælles for Piger og Drenge. Børnenes Skolepligt begynder med det fyldte 7. Aar og varer til det fyldte 14. Aar; men saafremt en Elev, som har opnaaet sidst- nævnte Alder, ikke har erhvervet sig de Kundskaber, der udfordres for at kunne afgaa fra Folke- skolen. anses han fremdeles som skolepligtig. Naar Forældre eller Værger ere forsømmelige med Hensyn til Børnenes Skolegang, og en Forbedring heri ikke indtræder efter gentagne Advarsler, kunne Børnene fratages Forældre eller Værger og paa disses Bekostning overgives til andres Vare- tægt. Naar Fattigdom forhindrer et Barn i regelmæssig Skolegang, eller det paa Grund af daarlig Fatteevne ikke har erhvervet sig de foreskrevne Kundskaber i sit 14. Aar, saa kan Skoleraadet undtagelsesvis tillade Barnets Afgang fra Skolen, dog kun naar det som Minimum kan: i Religion, hvad der udfordres for at kunne begynde paa Konfirmationsforberedelsen, læse Modersmaalet rent og flydende, skrive lettere Ord og Sætninger læseligt og nogenlunde fejlfrit, de fire Regningsarter i hele Tal, og Salmesang, for saa vidt Evnen'dertil ikke savnes.