Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

155 Medens man for de danske Middelskolers Vedkommende endnu med Forundring kan bemærke, at der til Præliminæreksamen ikke forlanges noget som helst i Retning af Frihaandstegning, saa kan som glædelige Tegn i modsat Retning tillige noteres, at der ved den for 2 Aar siden anordnede Borgerskoleeksamen af lavere Rang end Præliminæreksamen er forlangt Vidnesbyrd om en vis Færdighed i Frihaandstegning, og endvidere, at der i Aaret 1893, foruden det Tilsyn, som findes for den forberedende Tegnings Vedkommende ved de tekniske Skoler i Provinserne, tillige af Staten er anordnet det samme Tilsyn med Tegneundervisningen, ved Statsseminarierne samt ved Døvstumme- institutterne i Fredericia og Kjøbenhavn. Ved Sammenligning mellem de tre Lande kan altsaa som Hovedresultat fastslaas, at i Sverige er Tegneundervisningen i sin Almindelighed stillet under langt bedre Vilkaar end i Norge og i Danmark, og at Grunden hertil hovedsagelig er at søge i den større Interesse, der fra Statens Side vises dette Fag i Sverige, hvilken navnlig har givet sig Udtryk ved den fastere Organisation, som den af Staten anordnede Læreruddannelse efterhaanden har antaget. — At Lønningsforholdene for Tegnelærerne, der saavel i Norge som i Sverige er langt gunstigere end i Danmark, tillige spille en stor Rolle ved Sagens Fremvækst, kan man ikke undlade at berøre paa dette Sted som ikke uvæsentlig ved den praktiske Løsning af Læreruddannelsesspørgsmaalet. Den Gang de første tekniske Skoler her i Norden bleve oprettede i indeværende Aarhundredes Begyndelse, stod ikke alene Almueundervisningen paa et lavt Standpunkt, men ligesom Stavns- baandet, Hoveriet og andre paa Landbefolkningen hvilende, trykkende Byrder holdt denne i en Til- stand af Sløvhed og Uvidenhed og derved gjorde Landbrugsundeuvisningen til en Umulighed, saaledes forhindrede det i Haandværket herskende Laugsvæsen gennem en lang Aarrække ethvert Frem- skridt i Retning af Haandværkerstandens Oplysning, hvorved dog er at bemærke, at den Tegne- undervisning, som Kunstakademierne allerede fra. sidste Halvdel al torrige Aarhundrede bød llaand- værkslærlinge, ikke kan have været uden forædlende Indflydelse paa Haandværkernes Smag. Den praktiske Færdighed, som en Laugsmester var .i Besiddelse af, gik tilligemed de fra Slægt til Slægt nedarvede Fremgangsmaader uforandrede over paa hans Eftermand, og Kundskaberne indskrænkede sig gerne til at kunne læse, skrive og regne. Han følte en vis 1 ryghed ved at kunne holde sig til Laugsvæsenets Bestemmelser og Skikke, men derimod ikke nogen Trang til at lære noget nyt i sit Haandværk eller til at udvide sine Kundskaber. I Begyndelsen af dette Aarhundrede begyndte man at tage fat paa Udryddelsen af Laugs- væsenets Misbrug, men saa forældet end den hele Ordning var, saa var den dog saa indgroet, og Haandværks-, Fabriks- og Handelslaugene holdt saa fast paa de dem fra gammel Tid tilstaaede Privilegier, at Lovene, som efterhaanden bleve udstedte om Laugsvæsenets Afskaffelse og om Ord- ningen af Haandværks- og Fabriksdrift, i Sverige af 22. Decbr. 1846 og i Danmark senest af 29. Decbr. 1857, virkede overordentlig langsomt og først efter Forløbet af en Række Aar have kunnet gennemføres. Ved Laugsvæsenets Ophævelse slappedes imidlertid Forholdet mellem Mester og Svend og mellem Mester og Lærling, saa at man har maattet være betænkt paa Bestemmelser angaaende Aflæggelsen af Svendeprøver ad Frivillighedens Vej og paa atter at tilvejebringe en tilfredsstillende 20*