Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

156 Ordning af Forholdet mellem Mester og Lærling. I Danmark er Aflæggelsen af Svendeprøver fuld- stændigt ordnet ad Lovgivningens Vej, i Sverige kun i ringe Udstrækning for enkelte Haandværks Vedkommende, og i Norge er der først nu ved Lov af 29. Juni 1894, der er traadt i Kraft d. 1. Januar 1895, paabudt tvungne Svendeprøver som Betingelse for Erhvervelse af Haandværker- borgerskab. I hele denne Overgangsperiode gik ogsaa en Udvikling af Haandværkerimdervisningen for sig, Haand i Haand med de øvrige Reformer. Industrien og Haandværkets Udvikling og Fremskridt medførte, at der efterhaanden stilledes større Krav til Lederne af industrielle Bedrifter, og Trangen kom ogsaa op hos Haandværkeren til at tilegne sig saadanne Kundskaber, som kunde være ham til Nytte i hans Fag, og som han ikke kunde erhverve sig i Værkstedet. De Arbejder, som Staterne og Kommunerne lode udføre i Handelens og Samfærdselens Interesse, af hygiejniske og af Skønheds- hensyn, til Landets Forsvar eller Opdyrkning, antoge Aar for Aar større Dimensioner og satte ikke alene Fabrikker og Værksteder i travl Virksomhed, men krævede ogsaa teknisk Tilsyn af forskellig Art ved deres Udførelse. Der udviklede sig derfor en virkelig Trang, ikke alene til højere tekniske Læreanstalter, men ogsaa til tekniske Skoler, hvor Haandværkerne kunde supplere deres Skole- kundskaber og erhverve sig Færdighed i Tegning. De først oprettede Skoler vare enten Skrive- og Regneskoler eller Tegneskoler, hyppigst med Undervisning om Aftenen eller om Søndagen af Hensyn til Haandværkslærlingens Tid, og Søn- dagen havde desuden den Fordel, at man lettere gratis kunde faa en Skole eller andet Lokale til Benyttelse, og at man sparede Udgiften til Belysning. Stifterne vare i mange Tilfælde Præster, Øvrighedspersoner eller andre indflydelsesrige og oplyste Mænd, der indsamlede frivillige Bidrag blandt vedkommende Bys Borgere eller dannede et Selskab med det Formaal at etablere en teknisk Skole; men da der samtidig med Laugsvæsenets suksessive Afskaffelse og med den forandrede Ordning af Haandværks- og Fabriksdriften opstod Haandværker- og Industriforeninger i Købstæderne, var det især disse Foreninger, der tog sig af den tekniske Undervisning, og mange tekniske Skoler ere oprettede ad denne Vej. Enkelte Foreninger have haft en lignende Betydning for deres Lands Industri og dets tekniske Undervisnings Fremme som Landhusholdningsselskaberne for Landbruget og Landbrugs- undervisningen, hvorfor en kort Omtale af disse Foreningers Formaal, Organisation og Virksomhed her kan have sin Interesse. Iblandt saadanne Foreninger i Sverige maa fremhæves »Svenska sløjd fore ningen« i Stockholm, stiftet d. G. Oktbr. 1845 paa et af Deltagere af alle Samfundsklasser sammensat, offentligt Møde, hvortil der var indvarslet af en i Forvejen ved Samvirken mellem nogle fremragende Mænd og Stockholms »Fabriks- og Handelssocieteter« dannet Udvalg, som ved Mødet fremlagde et Udkast til Statutter for Sløjdforeningen, hvis Formaal skulde være at arbejde paa den svenske Kunst- og Husflids samt Næringsbrugenes Fremme for at skaffe de svenske Frembringelser forøget Afsætning og saaledes at kunne udelukke en Del Genstande af udenlandsk Fabrikat. Statutterne ere senere flere Gange bievne modificerede, saaledes i 1874, da der som et af Midlerne til de svenske Næringsbrugs tidssvarende Udvikling er anført Udbredelsen af Kundskaber og Oplysning.