Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Som Medlemmer optages Mænd og Kvinder, der enten selv drive en eller anden Industri
eller Haandgerning, eller som paa anden Maade skønnes at kunne medvirke til Opnaaelsen al
Foreningens Formaal. Medlemmerne, hvis Antal i 1881 var ca. 3000, deles i 3 Afdelinger, nemlig
Kunstindustriafdélingen, Afdelingen for Haandværk og Husflid og den statistisk-økonomiske Afdeling,
og indenfor Afdelingerne vælges der igen permanente Udvalg til Udførelsen, af de af Foreningen
fattede Beslutninger.
Bestyrelsen bestaar af en Formand, en Viceformand og 9 Medlemmer, nemlig tre valgte al
hver af de tre Afdelinger. Foreningens Indtægter bestaa i Medlemsbidrag.
Foreningens Virksomhed er hidtil gaaet ud paa Uddeling af Rejseunderstøttelser til Arbejdere,
af Belønninger for industrielle Opfindelser og af Medailler for udvist Flid og Duelighed i Værkstedet
eller paa tekniske Skoler, Oprettelsen af Sløjdskolen i Stockholm, nu kaldet den tekniske Skole, af
et Bibliotek til Brug for Foreningen og Sløjdskolen samt af et Musæum for Kunstindustri og Sløjd,
til hvilket ogsaa Stockholms Haandværkerforening yder et aarligt Pengebidrag. Foruden ved
Oprettelsen af den tekniske Skole, har Foreningen søgt at befordre Oplysningen blandt Haand-
værkerne ved Afholdelsen af gratis Forelæsninger af teknisk og videnskabeligt Indhold og ved
Udgivelsen af populære, tekniske Afhandlinger. Ogsaa for Husflidsagen har Sløjdforeningen arbejdet
ihærdigt og ved forskellige Midler sammen med »Handarbetets varmer«,' men nu er Omsorgen lor
Husfliden paa andre Hænder, deriblandt de lokale Husholdningsselskaber. Endelig har Loreningen
medvirket ved Iværksættelsen af indenlandske og ved Deltagelsen i udenlandske Industriudstillinger.
Industriforeningen i Kjøbenhavn stiftedes d. 12. Juli 1838 paa lignende Maade som
Sløjdforeningen i Stockholm, idet en Del Mænd i forskellige Livsstillinger ifølge Initiativ fra Guld-
smedemester og Lærer ved det kgl. Akademi for de skønne Kunster J. Dalhoff traadte sammen for
at drøfte Dannelsen af en Forening til Fremme for den indenlandske Industri og derefter udstedte
en Opfordring ikke alene til de Industridrivende, men til Folk af alle Samfundsklasser til at deltage
i Oprettelsen af en Industriforening med følgende Program:
1. Offentlige Udstillinger af indenlandske Frembringelser.
2. Bortlodning af de udstillede Genstande.
3. Tilvejebringelsen af Underretning om og Tegninger af udenlandske Industrifrembringelser,
der her ere ubekendte.
4. Udgivelsen af et teknisk Tidsskrift.
5. Foredrag, Diskussionsmøder, Forevisning af interessante industrielle Opfindelser eller
Genstande.
Foreningen fik straks over 500 Medlemmer, nu er deres Antal langt over 5000. Medlemmerne
vælge et Repræsentantskab, der af sin Midte vælger en af en Formand og 4 Medlemmer bestaaende
Bestyrelse.
I Foreningen holdes Foredrag og Diskussionsmøder, og her er blandt andre Emner ogsaa
blevet behandlet Spørgsmaalet om Haandværk er sk o ler, hvor unge Haandværkere kunde under-
vises i de almindelige Skolefag, Tegning, Teknologi, Maskinisere og forskellige tekniske Færdigheder.
Industriforeningen har gjort Begyndelsen til Jernbaneanlæggene i det egentlige Kongerige ved
i Januar 1843 at andrage lios Regeringen om Koncession paa Jernbanen fra Kjøbenhavn over