Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
157 Som Medlemmer optages Mænd og Kvinder, der enten selv drive en eller anden Industri eller Haandgerning, eller som paa anden Maade skønnes at kunne medvirke til Opnaaelsen al Foreningens Formaal. Medlemmerne, hvis Antal i 1881 var ca. 3000, deles i 3 Afdelinger, nemlig Kunstindustriafdélingen, Afdelingen for Haandværk og Husflid og den statistisk-økonomiske Afdeling, og indenfor Afdelingerne vælges der igen permanente Udvalg til Udførelsen, af de af Foreningen fattede Beslutninger. Bestyrelsen bestaar af en Formand, en Viceformand og 9 Medlemmer, nemlig tre valgte al hver af de tre Afdelinger. Foreningens Indtægter bestaa i Medlemsbidrag. Foreningens Virksomhed er hidtil gaaet ud paa Uddeling af Rejseunderstøttelser til Arbejdere, af Belønninger for industrielle Opfindelser og af Medailler for udvist Flid og Duelighed i Værkstedet eller paa tekniske Skoler, Oprettelsen af Sløjdskolen i Stockholm, nu kaldet den tekniske Skole, af et Bibliotek til Brug for Foreningen og Sløjdskolen samt af et Musæum for Kunstindustri og Sløjd, til hvilket ogsaa Stockholms Haandværkerforening yder et aarligt Pengebidrag. Foruden ved Oprettelsen af den tekniske Skole, har Foreningen søgt at befordre Oplysningen blandt Haand- værkerne ved Afholdelsen af gratis Forelæsninger af teknisk og videnskabeligt Indhold og ved Udgivelsen af populære, tekniske Afhandlinger. Ogsaa for Husflidsagen har Sløjdforeningen arbejdet ihærdigt og ved forskellige Midler sammen med »Handarbetets varmer«,' men nu er Omsorgen lor Husfliden paa andre Hænder, deriblandt de lokale Husholdningsselskaber. Endelig har Loreningen medvirket ved Iværksættelsen af indenlandske og ved Deltagelsen i udenlandske Industriudstillinger. Industriforeningen i Kjøbenhavn stiftedes d. 12. Juli 1838 paa lignende Maade som Sløjdforeningen i Stockholm, idet en Del Mænd i forskellige Livsstillinger ifølge Initiativ fra Guld- smedemester og Lærer ved det kgl. Akademi for de skønne Kunster J. Dalhoff traadte sammen for at drøfte Dannelsen af en Forening til Fremme for den indenlandske Industri og derefter udstedte en Opfordring ikke alene til de Industridrivende, men til Folk af alle Samfundsklasser til at deltage i Oprettelsen af en Industriforening med følgende Program: 1. Offentlige Udstillinger af indenlandske Frembringelser. 2. Bortlodning af de udstillede Genstande. 3. Tilvejebringelsen af Underretning om og Tegninger af udenlandske Industrifrembringelser, der her ere ubekendte. 4. Udgivelsen af et teknisk Tidsskrift. 5. Foredrag, Diskussionsmøder, Forevisning af interessante industrielle Opfindelser eller Genstande. Foreningen fik straks over 500 Medlemmer, nu er deres Antal langt over 5000. Medlemmerne vælge et Repræsentantskab, der af sin Midte vælger en af en Formand og 4 Medlemmer bestaaende Bestyrelse. I Foreningen holdes Foredrag og Diskussionsmøder, og her er blandt andre Emner ogsaa blevet behandlet Spørgsmaalet om Haandværk er sk o ler, hvor unge Haandværkere kunde under- vises i de almindelige Skolefag, Tegning, Teknologi, Maskinisere og forskellige tekniske Færdigheder. Industriforeningen har gjort Begyndelsen til Jernbaneanlæggene i det egentlige Kongerige ved i Januar 1843 at andrage lios Regeringen om Koncession paa Jernbanen fra Kjøbenhavn over