Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

' ■ , ■■ s • , .X . 158 Roskilde til Korsør, og ved d. 2. Juli 1844 at foranledige Dannelsen af et Aktieselskab, Begyndelsen til det sjællandske Jernbaneselskab. Ved Salget af Retten til Koncessionen fortjente Foreningen en Sum paa 20,000 Kr., som danner Grundlaget for dens Formue, hvilken forøgedes betydeligt ved Overskuddet Ira Udstillingen i Kjøbenhavn i 1872, og Udstillingsbygningen blev Foreningens Ejendom, hvor den nu har sit Lokale. 1849 indgav Foreningen et Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Oprettelsen af en Skole for Haandværkere og Fabrikanter, som tillige kunde tjene som en For- beredelsesskole for Kunstnere og Polyteknikere, men denne Industris kole kom dog ikke i Stand. Derimod lykkedes det efter et Forslag, der ligeledes var fremkommet og diskuteret i Industri- foreningen, i Aaret 1868 at faa oprettet den nye Ha and vær ker sk o le, som efter Forslagsstillerens Plan skulde være en forenet Kunst- og Haandværkerskole. Industriforeningens senere Arbejde for den tekniske Undervisning gik i Retningen af en Sammensmeltning mellem de forskellige bestaaende, tekniske Skoler i Kjøbenhavn, og det endelige Resultat af disse Bestræbelser var i 1876 Oprettelsen af »Teknisk Selskabs Skole«, fil hvilken Foreningen yder et aarligt Bidrag. I de senere Aar har Foreningen arbejdet for Kunstindustriens Opkomst ved Udgivelsen af et Tidsskrift for Kunstindustri og ved at virke for det nu fuldførte Musæum for Kunstindustri. Udgifterne til den tekniske Undervisning bleve fra Begyndelsen af som oftest dækkede ved frivillige Bidrag fra en Kreds af Mænd, ved hvis Interesse for Sagen den vedkommende Skole var kommen i Stand, eller tildels ved Renter af Kapitaler, cler vare legerede i dette Øjemed. Udgifterne vare da ogsaa smaa, Lærerne ofte ulønnede og Lokalernes Benyttelse gratis. For enkelte Skolers Vedkommende yder Kongen et aarligt Bidrag, men efterhaanden have flere og flere Skoler opnaaet et aarligt Tilskud fra Kommunens og Statens Kasser, hvilket nu er de fleste Skolers Hovedindtægt. Herved komme Skolerne i en gavnlig Afhængighed af Regeringen, som kontrollerer deres Virksomhed, og i Sverige ere enkelte Skoler helt overtagne af Staten. — Andre Bidragydere ere: Haandværker- og Industriforeninger, velgørende Stiftelser, lokale Bankinstitutter og Sparekasser m. fl., og i Danmark tillige Amtsskolefondene. Hertil kommer endelig Elevernes Betaling for Under- visningen, en Indtægtskilde, som naturligvis de Skoler maa savne, hvis Undervisning er helt fri, hvilket dog kun undtagelsesvis finder Sted og heller ikke kan anses for at være heldigt, thi om end Elevtilgangen til saadanne Skoler plejer at være rigelig,'saa bliver Skolebesøget til Gengæld let langt mere uregelmæssigt, da det er en Kendsgerning, at saavel Elever som Værger ere langt ivrigere for at undgaa Forsømmelser ved en Undervisning, som de betale for, end naar den er gratis. Mange tekniske Skoler opnaaede i deres første Barndomsaar at faa et Undervisningslokale overladt til lejefri Benyttelse, men med det voksende Elevantal og af Hensyn til Opbevaringen af Undervisningsmateriellet og Elevernes Tegnerekvisitter blev det snart nødvendigt for Skolerne at skaffe sig eget Lokale, om det end skulde lejes. I Norge stiller Regeringen blandt andet den Betingelse for at yde Tilskud af Statskassen, at Kommunen tilvejebringer Skolelokalet, hvilket i Almindelighed ogsaa finder Sted i Sverige, og i Danmark har et ikke ringe Antal tekniske Skoler allerede faaet deres egen, til det særlige Øjemed indrettede Bygning, til hvis Opførelse Kommunen og Staten have bidraget forholdsvis anselige Beløb.