Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
159 Foruden en Forstander eller 1ste Lærer have de tekniske Skoler en Bestyrelse, sammensat paa forskellig Maade. I Sverige ansættes Formanden for en teknisk Elementarskoles Bestyrelse af Kongen, medens Medlemmerne i øvrigt, ligesom det er Tilfældet med hele Bestyrelsen for de norske Skolers Vedkommende, vælges af Byens Kommunalbestyrelse eller af denne i Forening med Magistraten. Af Bestyrelsen for de danske, tekniske Skoler vælges gerne nogle af Medlemmerne af hver af de Autoriteter eller Foreninger, der yde det største, aarlige Bidrag til Skolens Drift, med Undtagelse af Staten, der kun for Hovedstadens Vedkommende indtager denne Stilling, men for de øvrige tekniske Skolers Vedkommende indskrænker sig til at inspicere Tegneundervisningen. Bestyrelsens Medlemmer ere Øvrighedspersoner, Borgerrepræsentanter, Lærere ved Latin- og Real- skoler, Medlemmer af Haandværker- og Industriforeningers Bestyrelse, Kunstnere, Ingeniører, større Industridrivende eller ansete Haandværksmestre. I de mindre Købstæder kan det stundom være forbunden med Vanskelighed at faa duelige Forstandere og Lærere til de tekniske Skoler, og som Regel kan en saadan Virksomhed ikke udgøre en Mands Livsstilling, men maa betragtes som et Bierhverv; men ved de større Skoler ansætter man, saa snart Forholdene paa nogen. Maade tilstede det, en Forstander, der vel giver nogen, saa stærkt som muligt begrænset Undervisning, men hvis Hovedvirksomhed hans Stilling til Skolen er, og tillige faste, lønnede Lærere. Disse kunne af Livsstilling være Kunstnere, Teknikere, Lærere veel Statens eller Kommunens Skoler, Officerer, Haandværksmestre m. fl., og ved nogle Skoler i Norge, der have en Handelsafdeling, ogsaa Købmænd og Bogholdere. Dog have de tekniske Skolei i de senere Aar faaet en temmelig regelmæssig Tilgang af Lærere, der særlig have uddannet sig til dette Hverv ved at gennemgaa et Kursus, i Sverig paa tekniska skolan 'i Stockholm, og i Norge paa Kunst- og Haaildværkerskolen i Kristiania, ligesom der ved det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn aarlig er afholdt flere forskellige Kurser for de ældre Lærere ved Provinsskolerne, der ikke tidligere have faaet nogen saadan særlig Uddannelse som Tegnelærere. — Disse Kurser ere i de senere Aaringer som foran omtalt overtagne af Kultusministeriet ved særlig dertil antagne Kræfter. Hovedmassen af Eleverne er og bør være Haandværkslærlinge og -svende, men i ikke saa faa Skoler liaves der Klasser for Kvinder, og mange unge Mennesker udenfor Haandværkerstanden, deriblandt ogsaa Skoledisciple, nyde godt af Tegneundervisningen, der fortrinsvis er sat i System ved de tekniske Skoler. Efter Tiden for Undervisningen, men dog især efter dens Omfang, ere Haandværkerskolerne i Indledningen delte i Søndags- og Aftenskoler og i tekniske Elemental skoler, men for- uden disse gives der forskellige andre Skoler, som, uden at kunne henføies til nogen af de to nævnte Kategorier, dog staa Haandværkerskolerne meget nær, og som her skulle sammenfattes under Navn af tekniske Specialskoler.