Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Et fuldstændigt Kursus i Artilleri.
Historie og Geografi.
Skrivning og Tegning.
Desuden blev der givet flittige og begavede Elever Lejlighed til at lære Naturlære og
fremmede Sprog.
1773 bleve Artillerikadetterne indkvarterede paa »Gjethuset« paa Kongens Nytorv, hvor den
kgl. militære Højskole siden blev installeret.
For Ingeniørofficererne blev der, da Artillerikadet-Instituttet udviklede sig saaledes, at det
hovedsagelig blev en Uddannelsesanstalt for Artilleriofficerer, etableret en særlig Undervisning, der
vedvarede lige indtil Højskolens Oprettelse, rigtignok med flere, til Dels aarelange Afbrydelser.
For Adjointerne ved Generalstaben blev der indrettet et Undervisningskursus af følgende
Indhold: Fortifikation, Artilleri, Fysik, Kemi, Astronomi, Engelsk og Fransk, men ved Arméplanen
af 25. Januar 1816 indskrænkedes denne Undervisning til at omfatte alene de to tremmede Sprog.
Som en Del af den Undervisning, der kaldtes »Artilleriets Applikation«, blev der ved Artilleri-
kadet-Instituttet afholdt Foredrag over Emner udenfor Undervisningsprogrammet, hvortil Instituttet
engagerede dygtige Videnskabsmænd udenfor dets Lærerpersonale.
Trangen til en højere, militær-teknisk Undervisningsanstalt gjorde sig dog mere og mere
gjældende, og efter at Tanken om Oprettelsen af en Skole af lignende Art som den franske école
polytechnique gentagne Gange var bleven drøftet, blev der i Marts 1830 nedsat en at 8 Officerer
bestaaende Kommission til at udarbejde et Forslag til en saadan. Kommissionen fremmede sit
Arbejde med stor Energi, saa at Planen til den nye Institution var færdig og sanktioneret af Kongen
i August Maaned, og den kunde begynde sit første Kursus i November Maaned samme Aar.
Der fandtes den Gang ikke en Realskole med en Undervisning af et, saadant Omfang, at de
derfra afgaaede Elever kunde opfylde de nedenfor angivne Betingelser for Adgangen til den kgl.
militære Højskoles yngste Afdeling. Selv for Studenter vilde et særligt Forstudium have været
nødvendigt, og de fra Landkadet-Akademiet afgaaede Officerer kunde heller ikke undvære en saadan
Forberedelse.
Der blev derfor paa selve Højskolen oprettet et forberedende Kursus, hvis Deltagere dels
vare Officerer af Armeens Linie, dels Stykjunkere fra det ophævede Artillerikadet-Institut, og efter
4 Maaneders Undervisning indtraadte 19 som Elever i Højskolens yngste Afdeling.
Fordringerne til Adgangseksamen til den kgl. militære Højskoles, yngste Afdeling vare beregnede
paa ganske at udelukke den elementære Realundervisning fra selve Skolen. Genstand for Eksamination
vare følgende Discipliner:
Dansk, Tysk og Fransk.
Historie og Geografi.
Matematik og Fysik.
Tegning og Opmaaling.
Begyndelsesgrunde i permanent Fortifikation.
Vaabenlære.
Felttjeneste.