Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
om, at den Motor, der staar paa Stellet, skal kunne anvendes til
at trække stationære Arbejdsmaskiner, som Tærskeværker, Kværne
og Hakkelsesmaskiner o. s. v., hvorfor Maskinen maa kunne til-
kobles en Remskive, hvorfra Bevægelsen da kan tages.
Motor med Plov maa endvidere være let at styre og helst
kunne betjenes af 1 Mand og af Hensyn til Foragrene være i
Stand til at manøvrere paa det mindst mulige Areal.
Naar dertil kommer, at der næppe findes nogen Maskine, der
er mere udsat for Støv og Regn og deraf følgende Slidtage samt
for Bræk og Vridninger i de forskelligste Retninger, maa man
indrømme, at Konstruktionen af den ideelle Motorplov hører til
Teknikens vanskeligste Problemer, og en fuldt ud retfærdig Be-
dømmelse af disse Maskiner kræver baade langvarige Prøver og
grundig teknisk Indsigt.
Er den absolut retfærdige Bedømmelse end saaledes vanske-
lig, bør man dog ikke helt lægge Hænderne i Skødet og ved
Køb af eh Motorplov give sig Tilfældet i Vold, eller lade Prisen
være den ene bestemmende, men hellere foretage en grundig og
kritisk Undersøgelse af hele Konstruktionen — foretaget med for-
nøden Skarphed og Omtanke vil en saadan Undersøgelse ofte
give værdifulde Bidrag til Bedømmelse af den foreliggende Ma-
skine, og et nøje Kendskab til dens enkelte Dele vil i hvert Fald
altid være nødvendigt, hvis Arbejdet skal gaa tilfredsstillende —
dette gælder forøvrigt enhver Maskine, men næppe nogen Steder
mere end ved Motorploven —.
Det er derfor ganske forkasteligt at paastaa eller reklamere
med, at en Motorplov kan passes af enhver som helst, og at her
er Indsigt overflødig, det modsatte er tværtimod Tilfældet, en Mo-
torplovfører skal netop have Indsigt, ikke blot paa Motoromraadet,
men ogsaa paa alle de konstruktive Enkeltheder ved Kraftens
Overførelse fra Motor til Drivhjul og fra Tractor til Plov.
For at lette Tilegnelsen heraf, og bidrage til Forstaaelsen af
de enkelte Organer i Konstruktionen vil vi i det følgende give
en kort Beskrivelse af nogle Motorplove og Motortractorers vig-
tigste Dele, idet vi begynder med Sjælen i hele Mekanismen
nen^lig
Motoren.
Skal en Motor være let og kunne udvikle mange Heste-
kræfter, maa den være hurtig løbende, og de fleste Plovmotorer
har da ogsaa betydelig større Omdrejningstal end stationære
Motorer.
700 å 900 Omdrejninger pr. Minut er mest almindelig, og
Motoren er da i Regelen en Automobilmotor med 2, oftest 4 Cy-
lindere, støbte Enkeltvis, Parvis eller i Blok.
Ved at fordele Kraftydelsen til 4 Cylindre kan Stempeldia-
meteren gøres lille, Vægten ringe og Slaget kort, saaledes den