Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

237 komme til at arbejde i et endog meget ujævnt Terræn, vil man ikke kunne tillade en helt stiv Forbindelse mellem Forakslen og Vognrammen, hvorved der vilde kunne opstaa skadelige Vrid- ninger, men Vægten overføres som Regel gennem en enkelt Bolt, der tillader Akslen en Drejning i vertikal Retning, saaledes at man erholder en Art Trepunktsophængning, det samme som opnaas umiddelbart ved en trehjulet Motorplov. Fig. 11. Medens adskillige Tractorer har de to højre Hjul løbende i Furen, er der andre Typer, hvor alle fire Hjul løber paa „Land“. Begge Metoder har Mangler og Fordele. Løber Hjulene i Furen, bliver Styringen lettere, og Trækket fra Ploven overføres i en næsten lige Linie til Tractoren, men paa den anden Side er Hjulenes Bredde begrænset til Furens Bredde, og det stærke Tryk i Bunden af Furen er næppe heller heldigt. Vognrammen eller Stellet. Alt, hvad der hidtil er sagt om Betydningen af Styrke, Stiv- hed og Lethed ved de forskellige Dele af Motorploven, kan med endnu større Ret gentages for Stellets Vedkommende. Ved de Ma- skiner, hvor Kraften overføres fra Motor til Drivhjul gennem Tand- hjul, er stor Stivhed absolut nødvendig, hvis Tandhjulene stedse skal være i rigtigt Indgreb, og skævt Slid undgaas —. Ved Kæde- hjul er Faren ved Stellets Bevægelse noget mindre. Til Stelrammen anvendes næsten udelukkende U-Staals Pro- filer, baade til Sidevanger og Traverser. Disse nittes sammen ved Hjælp af brede Laskeplader. Styringen. Da en Motorfører altid er en meget optaget Mand, i Særdeleshed hvor han ogsaa skal passe Ploven, bør han natur- ligvis anbringes paa et Sted, hvor han har det bedst mulige Overblik baade over Maskineri og Landskab, og desuden bør samtlige Styregrejer være anbragt saa bekvemt for Haanden, even- tuelt for Foden, som muligt samt være lette og bekvemme at betjene. Selve Styringen af en Motortractor minder iøyrigt meget om Styreindretningen ved et Automobil. Bevægelsen tilføres For-