De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1906

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 27

UDK: 338(489)dan St.F.

Bind 5.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
VEJLE 23 nærende og sundt som Natursmør. Som Eventyrets tapre Skræder gaar det os, selve Ordene »nykærnet Smør« pirrer vor Næse og Gane — det er som Fyen- boerne, der mimrer med Munden, naar de gaar forbi en Boghvedeager. Forsikrin- gen alene gør det ikke. Men selve Varen, ren og lækker, pynteligt emballeret i Bal- lier eller Blikdaaser, kan besejre, — og gaar man gennem Fabriken, strækker man uvægerligt Gevær. For her er netop alt det, vi forbinder med Begrebet Mejeri: den let syrlige Mælkeduft, der kun behageligt iblandes en Anelse af Oliens Vellugt af Nøddekærner; Pladsken og Brusen af klart og frisk Vand, Ismaskinernes Kølighed, Ælten og forsigtig Baksning — det hele Apparat, som vi kender det, kun at her har Maskinerne afløst de bararmede Mejersker, et Changement, som dog — med al Respekt for Mejersker — ikke kan siges at være af det onde. * * * . Steensens Margarine-Fabrik har Navn efter sin Grundlægger. I 1880 etablerede den 27-aarige Hans Slott Steensen — en Haandværkersøn fra Vejle — sig dér i Byen som Købmand med Korn- og Foderstoffer, og Handelstalent, som han var, lykkedes det ham ved Energi og Paapasselighed at drive Forretningen betydeligt i Vejret. Imidlertid var den franske Kemiker Mége-Mouriés Opfindelse, Fremstil- lingen af et Surrogat for Natursmør ved en Blanding af renset Oksefedt med for- skellige Olier og syrnet Mælk, ved at slaa an. I Begyndelsen af 1880’erne havde man i Holland faaet Øje for Opfindelsens Betydning, og et Par Aar efter naaede den til vore Breddegrader. I November Maaned 1889 paabegyndte da Steensen Tilvirkning af Margarine i en lille Fabrik, han havde anlagt i Vejle Skov ved Vejen ud til det kendte Udflugts- sted Skyttehuset. Det var intet imponerende Bygningskompleks, der klumpede sig sammen om Dampskorstenen ved Foden af Bakken, og det manglede ikke paa kloge Folks Hovedrysten: det kunde saamænd aldrig gaa! — Men det gik. Allerede Aaret efter var en FABRIKEN I 1889 betydelig Udvidelse paakrævet, næste Aar igen saa’ nye Bygnin- ger rejse sig, og Fa- brikatet var snart landskendt og stærkt efterspurgt. Alle nye Opfindelser og tekni- ske Finesser blev ind- førte og bragte til An- vendelse i Fabriken; der blev indlagt Isma- skine, eget elektrisk Lysanlæg, Kærnernes og Æltemaskinernes Tal voksede, og snart var det en af Landets betydeligste Virksom- heder.