De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEJLE
23
nærende og sundt som Natursmør. Som Eventyrets tapre Skræder gaar det os,
selve Ordene »nykærnet Smør« pirrer vor Næse og Gane — det er som Fyen-
boerne, der mimrer med Munden, naar de gaar forbi en Boghvedeager. Forsikrin-
gen alene gør det ikke. Men selve Varen, ren og lækker, pynteligt emballeret i Bal-
lier eller Blikdaaser, kan besejre, — og gaar man gennem Fabriken, strækker man
uvægerligt Gevær. For her er netop alt det, vi forbinder med Begrebet Mejeri: den
let syrlige Mælkeduft, der kun behageligt iblandes en Anelse af Oliens Vellugt af
Nøddekærner; Pladsken og Brusen af klart og frisk Vand, Ismaskinernes Kølighed,
Ælten og forsigtig Baksning — det hele Apparat, som vi kender det, kun at her
har Maskinerne afløst de bararmede Mejersker, et Changement, som dog — med al
Respekt for Mejersker — ikke kan siges at være af det onde.
* *
* .
Steensens Margarine-Fabrik har Navn efter sin Grundlægger. I 1880 etablerede
den 27-aarige Hans Slott Steensen — en Haandværkersøn fra Vejle — sig dér i
Byen som Købmand med Korn- og Foderstoffer, og Handelstalent, som han var,
lykkedes det ham ved Energi og Paapasselighed at drive Forretningen betydeligt i
Vejret. Imidlertid var den franske Kemiker Mége-Mouriés Opfindelse, Fremstil-
lingen af et Surrogat for Natursmør ved en Blanding af renset Oksefedt med for-
skellige Olier og syrnet Mælk, ved at slaa an. I Begyndelsen af 1880’erne havde
man i Holland faaet Øje for Opfindelsens Betydning, og et Par Aar efter naaede
den til vore Breddegrader.
I November Maaned 1889 paabegyndte da Steensen Tilvirkning af Margarine i
en lille Fabrik, han havde anlagt i Vejle Skov ved Vejen ud til det kendte Udflugts-
sted Skyttehuset. Det var intet imponerende Bygningskompleks, der klumpede sig
sammen om Dampskorstenen ved Foden af Bakken, og det manglede ikke paa
kloge Folks Hovedrysten: det kunde saamænd aldrig gaa! — Men det gik. Allerede
Aaret efter var en
FABRIKEN I 1889
betydelig Udvidelse
paakrævet, næste Aar
igen saa’ nye Bygnin-
ger rejse sig, og Fa-
brikatet var snart
landskendt og stærkt
efterspurgt. Alle nye
Opfindelser og tekni-
ske Finesser blev ind-
førte og bragte til An-
vendelse i Fabriken;
der blev indlagt Isma-
skine, eget elektrisk
Lysanlæg, Kærnernes
og Æltemaskinernes
Tal voksede, og snart
var det en af Landets
betydeligste Virksom-
heder.