De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

6 ESBJERG Men Regeringen vedblev dog at have den i Tanker. Samme Sommer blev Far- vandet for første Gang ordentlig undersøgt, og Resultaterne blev trykte (Juni 1866). Det ses af disse, at man nu har opgivet baade Hjerting og Strandby og har fundet den heldigste Plads for Havnen nedenfor Højdepunktet Esbjerg (80'), 1000 Alen Syd for Strandby. Her er 1) en stor og dyb Rhed med god Ankerbund, 2) en mindre stærk Strøm paa Grund af Profilets Bredde og 3) en naturlig beskyttet Beliggenhed. Ogsaa den aabne Søhavn er opgivet. For ikke at indsnævre Løbet maa man nem- lig helst bygge ved Land, men da skal man, hvis det skal være en aaben Havn, meget dybt ned for at have Vand nok paa Ebben, og desuden vil en saadan Havn let tilslikkes. Det maa derfor tilraades straks at bygge en Dokhavn. Denne særdeles klare Redegørelse blev af stor Betydning, da Sagen igen kom frem i Rigsdagen. Den 6. Januar 1868 forelagde Estrup, Indenrigsminister siden 6. November 65, saa Folketinget et Lovforslag om Anlæg af en Havn i Esbjerg, som skulde være færdig inden 1. Januar 1871, og hvortil søgtes bevilget 600,000 Rigsdaler. Den 14. Januar begyndte Diskussionen i Folketinget og den blev skarp, det viste sig nu ret, hvor ringe Tro mange havde til, at Vestjylland kunde drages ind under Kultur, og hvad Købstadrepræsentanterne angik, da ønskede de det heller ikke, og dertil kom, at det for dem gjaldt om at opponere, hvor de netop sammensluttede »store og smaa Bønder« vilde have en Sag frem. Men Ministerens Svar er klare og slaaende, han synes i denne Sag at repræsen- tere det dygtige Fremskridt overfor en stor Bornerthed og Snæversynethed. Men han kom heller ikke til at staa ene, mange ansete Mænd tog til Orde for Forslaget og da det store Flertal baade i Folketing og Landsting viste sig at være for det, var det ikke vanskeligt at faa det ophøjet til Lov. 24. April blev det underskrevet af Kongen. HAVNENS ANLÆG. Efter Vandbygningsvæsenets Forslag skulde Havnen altsaa graves ud i Stranden nedenfor Esbjerg og bestaa af: 1) En Dokhavn paa c. 87a Td. Land, 13 Fod dyb, omgivet af et stærkt Dige til 18 Fod over daglig Højvande; anslaaet til 210,000 Rdl. 2) En i Diget anbragt Skibsfartssluse med tilhørende Slusegab 120,000 Rdl. 3) En Forhavn, indesluttet af to Moler, 205,000 Rdl.; til den ene (den søndre) slutter sig en Lededæmning, som antages at kunne lede en større Del af den udgaaende Strøm ud gennem Forhavnen, end der ellers vilde komme, og saaledes holde Forhavnen fri for Tilslikning. Det kan her tilføjes, at denne Antagelse har slaaet til paa den smukkeste Maade. Forbilledet for hele Værket er de Havne, som i Aarene før var anlagt langs Hollands Kyster. Hele Anlæget, som altsaa ansloges til 535,000 Rdl. — Resten var beregnet til Ad- ministration o. s. v. — blev 31. Juli udbudt i samlet Entreprise. Arbejdet blev, efter nogle Forandringer ved Bygningsmaaden, for den nævnte Sum overladt til Svejtseren Louis Carlé, som havde udført endel Havnearbejder baade her og i Sverrig; 17. No- vember undertegnede han Kontrakten med Tietgen som Kavtionist og den egentlig ansvarhavende Entreprenør. Arbejdet begyndte 15. April 1869 med 50 Mand, som dog snart blev til 200 og længere hen paa Sommeren 3—400, og det gik ogsaa rask fremad med den Del af Arbejdet, som Carlé havde mest Øvelse i og først tog fat paa, nemlig Udgravningen