De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAVNENS ANLÆG 9 Bekostninger kunde uddybes, fordi Slusen saa skulde ombygges, saa blev det denne Gang og i en lang Aarrække Forhavnen, som man ofrede Penge paa. Allerede i Samlingen 1875—76 blev Sagen drøftet, men en Bevilling til den første Udvidelse, 500,000 Kr., kom dog først paa næste Aars Finanslov, og Arbejdet blev først paa- begyndt Sommeren 1877 og varede til 1881. Det bestod dels i Uddybelse af For- havnen, dels i Anlæg af en ny Kaj, 500 Fod lang, ved denne og endelig i en For- længelse af nordre Mole paa 600 Fod. Men Trafiken steg, og der maatte ny Udvidelser til. De blev drøftede i flere Samlinger uden Resultat, og da Arbejdet endelig Som- meren 1886 blev paabegyndt, var Pengene »bevilgede« ad provisorisk Vej. Det bestod atter i en Udvidelse af Forhavnen; men hertil kom Bygningen af en Fiskerihavn, idet Fiskeriet fra omtrent 1880 var begyndt at blive en Næringsvej af stor Betydning. Hele Udvidelsen kostede 390,000 Kr., og hele Anlæget stod nu, 1889, i 27a Mill. Kr. I 1892 blev Dokspørgsm aalet for Alvor taget op. For at skaffe Plads, mens Ar- bejdet stod paa, maatte man dog først for tredie Gang, 1894, udvide Forhavnens Bolværk til ialt 2000 Fod. Paa samme Aars Finanslov, 94—95, bevilgedes dernæst 1,180,000 Kr. For disse Penge blev i de følgende Aar Slusen ombygget, Dokhavnen blev uddybet til 19 Fod og fik stærkt forøget Kajplads. Og næppe var man færdig med det, før man tog fat paa ogsaa at uddybe Forhavnen til 19 Fod. De to sidste For- havnsudvidelser havde kostet godt 500,000 Kr. — Samtidig var den gamle Fiskerihavn blevet altfor lille til den stærkt øgede Fiskerilande, og efter mange Forhandlinger blev det besluttet at bygge en helt ny Havn for denne Flaade vesten for hele Anlæget paa ialt 8V2 Td. Land og af 18 Fods Dybde. Pengene dertil, 1,340,000 Kr., blev bevilget paa Finansloven 1897—98 og Arbejdet udført i de følgende Aar. — Naar de Summer medtages, som bør med, saa staar hele Havneanlæget nu (1907) i godt 6,000,000 Kr., og den nu projekterede Udvidelse vil komme op til en lignende Sum, men som vi ved Omtalen af Trafiken skal se, maa disse Penge betragtes for vel anvendte. For at Havnen kunde gøre sin fulde Nytte, viste det sig efterhaanden nødvendigt ogsaa at uddybe Graadybsbarren. Thi vel øgedes Dybden efterhaanden fra 12 til 17 Fod, som det synes nærmest ved Dampskibsskruernes Virksomhed, men naar Havnen nu var 19 Fod, maatte der jo mere til. De første Forsøg blev foretaget 1898 og 99, og da de navnlig sidste Aar faldt heldigt ud, besluttede man at fortsætte og satte sig som Maal at faa en Rende paa 600 Fods Bredde og 22 Fods Dybde. Med en Bekostning af hidtil omkring 1,000,000 Kr. er dette Maal nogenlunde naaet, og Dybden nu endog omtrent 25 Fod. Paa Rigsdagens Bord ligger Forslag til en Udvidelse af baade Trafikhavnen og Fiskerihavnen til et samlet Beløb af 6 Mill. Kr. Havnens Dybde derefter 24 Fod og maaske 26! TRAFIKEN PAA HAVNEN. Eksporten. Indtil 1864 havde Danmark været sydvendt. Vi havde faaet baade vore Ideer og vore Varer fra Tyskland og havde udført dertil, hvad vi kunde und- være. Men med Sønderjyllands Tab kom der en stærk Bestræbelse frem for at aabne Vej mod Vest og faa os i Forbindelse med England, — det var jo netop som Frugt af disse Bestræbelser, at Esbjerg Havn var blevet til, og de begunstigedes yderligere ved stigende Priser i England først i 70’erne og ved den fordelagtige Stilling, som dansk Landbrugseksport da havde paa det engelske Marked.