De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
ESBJERG
lig ringe og det baade hos Skibsførere og Handelsfirmaer. Først fra Eksportens
store Opsving i 1888 begyndte dette sidste at blive anderledes, og ved den Tid be-
gyndte saa ogsaa de Mænd at komme til Byen, som kunde skabe dens Storhandel,
men de maatte rigtignok i de første Aar tillige selv være Rhedere, thi Frygten for
at sejle paa Esbjerg var stor. En af disse Mænd, og tilmed den betydeligste, var
dog kommen allerede 1884, nemlig Ditlev Lauritzen. Med sjælden Dygtighed satte
han i Aarenes Løb en Mængde Foretagender i Gang, som han saa efterhaanden
overlod til andre. Og hans Menneskekundskab er sjælden slaaet fejl, saa han har
haft den Glæde at se andre dygtige Mænd arbejde disse forskellige Grene op til store
Forretninger, hvoraf først og fremst maa nævnes den af Grosserer Eriksen ledede
Korn- og Foderstofforretning. Grosserer Thorvald Møllers Forretning i Bygnings-
artikler, en Kunstgødningsforretning, en Smørforretning, to Dampskibsrhederier o. s. v.
er andre Grene; Lauritzen selv leder fremdeles et stort Rhederi og en Kulforretning.
— Som selvstændig Begynder maa, næst Lauritzen, især nævnes Henrik Pagh, som
1889 begyndte en engros-Forretning i Kolonial. Ved disse Mænds Initiativ fik Byen
i 1889, mens den endnu var Landsby, Kreditopkigsret. Især i Spekulatiorisperioden
1895—97 tog Importen et vældigt Opsving, men da Kracket kom, gik den nødven-
digvis noget tilbage og var i flere Aar stillestaaende. Fra 1901 er det dog atter gaaet
jævnt og sundt fremad, og da det er Importen, Byen især skal leve af, maa dette
Forhold anses for meget heldig.
Til en saa betydelig Havn knytter sig naturligvis en Mængde andre Virksom-
heder, hvoraf de fleste bor paa Havnepladserne, hvor de har lejet Grund af Staten.
Her er to Skibsværfter, som især bygger Fiskerkuttere og Motorbaade, det ene er
grundlagt af Th. Dahl, 1872, nuværende Indehaver er Raun Byberg, det andet er
grundlagt 1890 af den nuværende Ejer, Abrahamsen. En Sodafabrik, et Saltværk,
en Fiskekassefabrik, et Røgeri, en Mængde Lagerbygninger, tilhørende de forskellige
Importgrene, har ogsaa Plads her. D. F. D. S. har en stor Kontorbygning foruden
flere andre til forskelligt Brug. Endelig er her bygget et Fisker- og Sømandshjem.
De fremmede Magter, som ved Konsulerer repræsenteret ved Esbjerg Havn, er følgende:
Tyskland, England, Sverrig, Norge, Frankrig, Portugal, Rusland, Holland og Belgien.
Til denne Fremstilling af Eksportens og Importens Udvikling skal føjes følgende
oplysende Tal:
Eksport.
Horn- kvæg Fa ar Smør Flæsk Kød Æg Snese Fisk <8
1878 14,729 28,649 463,575 624,979 24,180 46,083
1883 34,106 36,912 3,228,811 2,089,095 18,947 351,865
1888 25,159 17,248 14,231,039 30,790,248 231,972 514,656 535,572
1392 4,371 304 10,372,262 54,006,940 656,138 276,768 2,241,156
1896 30,516 4,205 20,601,468 106,400,230 1,781,682 1,110,556 3,132,406
1899 15,436 2,169 38,847,946 109,283,148 8,898,815 3,789,588 4,779,250
1902 7,259 » 52,451,897 115,847,675 11,458,450 7,024,684 4,875,105
1905 19,935 » 54,824,807 130,251,569 5,884,869 8,454,509 2,622,626
1906 13,458 » 58,330,000 130,154,000 3,860,000 7,777,092 2,344,000