De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1906

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 27

UDK: 338(489)dan St.F.

Bind 5.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
12 ESBJERG lig ringe og det baade hos Skibsførere og Handelsfirmaer. Først fra Eksportens store Opsving i 1888 begyndte dette sidste at blive anderledes, og ved den Tid be- gyndte saa ogsaa de Mænd at komme til Byen, som kunde skabe dens Storhandel, men de maatte rigtignok i de første Aar tillige selv være Rhedere, thi Frygten for at sejle paa Esbjerg var stor. En af disse Mænd, og tilmed den betydeligste, var dog kommen allerede 1884, nemlig Ditlev Lauritzen. Med sjælden Dygtighed satte han i Aarenes Løb en Mængde Foretagender i Gang, som han saa efterhaanden overlod til andre. Og hans Menneskekundskab er sjælden slaaet fejl, saa han har haft den Glæde at se andre dygtige Mænd arbejde disse forskellige Grene op til store Forretninger, hvoraf først og fremst maa nævnes den af Grosserer Eriksen ledede Korn- og Foderstofforretning. Grosserer Thorvald Møllers Forretning i Bygnings- artikler, en Kunstgødningsforretning, en Smørforretning, to Dampskibsrhederier o. s. v. er andre Grene; Lauritzen selv leder fremdeles et stort Rhederi og en Kulforretning. — Som selvstændig Begynder maa, næst Lauritzen, især nævnes Henrik Pagh, som 1889 begyndte en engros-Forretning i Kolonial. Ved disse Mænds Initiativ fik Byen i 1889, mens den endnu var Landsby, Kreditopkigsret. Især i Spekulatiorisperioden 1895—97 tog Importen et vældigt Opsving, men da Kracket kom, gik den nødven- digvis noget tilbage og var i flere Aar stillestaaende. Fra 1901 er det dog atter gaaet jævnt og sundt fremad, og da det er Importen, Byen især skal leve af, maa dette Forhold anses for meget heldig. Til en saa betydelig Havn knytter sig naturligvis en Mængde andre Virksom- heder, hvoraf de fleste bor paa Havnepladserne, hvor de har lejet Grund af Staten. Her er to Skibsværfter, som især bygger Fiskerkuttere og Motorbaade, det ene er grundlagt af Th. Dahl, 1872, nuværende Indehaver er Raun Byberg, det andet er grundlagt 1890 af den nuværende Ejer, Abrahamsen. En Sodafabrik, et Saltværk, en Fiskekassefabrik, et Røgeri, en Mængde Lagerbygninger, tilhørende de forskellige Importgrene, har ogsaa Plads her. D. F. D. S. har en stor Kontorbygning foruden flere andre til forskelligt Brug. Endelig er her bygget et Fisker- og Sømandshjem. De fremmede Magter, som ved Konsulerer repræsenteret ved Esbjerg Havn, er følgende: Tyskland, England, Sverrig, Norge, Frankrig, Portugal, Rusland, Holland og Belgien. Til denne Fremstilling af Eksportens og Importens Udvikling skal føjes følgende oplysende Tal: Eksport. Horn- kvæg Fa ar Smør Flæsk Kød Æg Snese Fisk <8 1878 14,729 28,649 463,575 624,979 24,180 46,083 1883 34,106 36,912 3,228,811 2,089,095 18,947 351,865 1888 25,159 17,248 14,231,039 30,790,248 231,972 514,656 535,572 1392 4,371 304 10,372,262 54,006,940 656,138 276,768 2,241,156 1896 30,516 4,205 20,601,468 106,400,230 1,781,682 1,110,556 3,132,406 1899 15,436 2,169 38,847,946 109,283,148 8,898,815 3,789,588 4,779,250 1902 7,259 » 52,451,897 115,847,675 11,458,450 7,024,684 4,875,105 1905 19,935 » 54,824,807 130,251,569 5,884,869 8,454,509 2,622,626 1906 13,458 » 58,330,000 130,154,000 3,860,000 7,777,092 2,344,000