De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

TRAFIKEN PAA HAVNEN 13 Import. Netto Toldintrader. Kul Korn- og Foderstoffer Kunstgødning <8 Kr. 1878 ( Kmlstr. 203 iTdr. 24,698 181,966 812,718 62,238 1883 (Km. 696 iTd. 39,543 156,593 935,217 74,578 1888 1 Km. 2,773 ITd. 60,246 373,902 4,388,607 82,279 1892 (Km. 2,124 ITd. 134,699 1,062,190 11,845,178 144,194 | Km. 446 1896 {Td. 105,085 161,309,220 ® 29,163,554 14,068,393 270,320 1899 (Td. 1,325 1140,457,099 ® 60,371,872 20,695,352 299,100 1902 116,955,463® 98,840,373 22,294,276 296,813 1905 136,552,678® 151,008,536 25,007,517 407,322 1906 192,556,000 ® 135,210,000 32,818,000 423,700 Banegaarden. En væsentlig Betingelse for, at Havnen kunde komme til at op- fylde sin Bestemmelse, var, at den ved Baner kom i Forbindelse med Landets for- skellige Egne og da navnlig Vestjylland. Loven om Tværbanen og Vestbanen blev derfor ogsaa vedtaget sammen med Loven om Havnen, og disse Baner blev aabnet omtrent ved samme Tid som Havnen: henholdsvis 3. Oktober 1874 og Sommeren 1875. Banegaarden i Esbjerg blev bygget af Træ, fordi man vanskelig i Øjeblikket kunde bestemme dens endelige Størrelse, der jo vilde bero meget paa Trafiken ved Havnen, og heller ikke var man ganske sikker paa, at det var den endelige Plads, der var valgt. Trafiken steg imidlertid ud over alle Forventninger: Den begyndte med 4—5 indkomne Vognladninger om Ugen, og inden den gamle Banegaard faldt, var den oppe paa 200! Især i Isvintrene var Trafiken overvældende, da maatte Per- sonalet døje baade stræng Kulde og haardt Arbejde, og ofte fik det for lidt Søvn. Gang paa Gang maatte da det gamle Træskur udvides, uden at det dog kunde gøre Fyldest, og tilmed laa Banegaarden meget ubekvemt for Byen. Gang paa Gang skete ogsaa Henvendelser til Regeringen om at faa en ny, men da Trafiken stadig steg stærkt, vilde man helst vente saa længe som muligt. I Rigsdagssamlingen 98—99 fremkom endelig et Forslag derom, som dog først blev til Lov i næste Samling. Til en ny Banegaard, Anlæg af en ny Havnebane, to Viadukter o. s. v. bevilgedes 1,150,000 Kr. I Februar 1904 blev det nye Anlæg aabnet, den smukke Hovedbygning, tegnet af Arkitekt Wenck, havde kostet 300,000 Kr., — havde man ventet længe, saa havde man nu ogsaa faaet en af de fineste Banegaarde i Landet! — Om Udviklingen skal istedetfor Tallene kun anføres, at allerede 1901—02 kom Esbjerg næst efter Køben- havn med Hensyn til Indtægt af Godsfærdslen (644,684 Kr., Aarhus 601,940 Kr.) og som Nr. 3 med Hensyn til hele Indtægten (794,980 Kr., Aarhus 981,574 Kr.).