De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 ESBJERG FISKERIET. Til denne Næringsgren var der under Havnens og Banegaardens Udvikling sta- dig taget ikke mindre Hensyn end til Eksporten og Importen. Og med god Grund. Thi paa Grund af de gode Betingelser for Fiskeriet (Havnen og Banen), voksede Fiskerbefolkningen nok saa hurtig som Byen i Almindelighed. Fra 1894 til 1896 var Fiskerfartøjernes Antal vokset fra 18 til 33, men deres Drægtighed fra 228 til 634 Tons! Dette hænger sammen med, at Fiskeriet i den Tid skiftede Karakter, idet man nu fiskede med Snurrevaad (Trawl) efter Rødspætter, istedetfor med »Bakker« (Kroge) efter Torsk og Kuller. Man maatte derfor nu længere til Havs, men saa maatte ogsaa Fartøjerne være større. En anden betydningsfuld Forandring var, at mens man til den Tid havde forhandlet Fisken i død Tilstand, saa omfattede denne Handel fra nu af udelukkende levende Rødspætter. Esbjergfartøjer har i de nedenfor angivne Aar fisket saaledes: 1881 8 Baade fisket for c. 20,000 Kr. 1885 10 Baade — — 30,722 — Flaadens Værdi c. 30,000 Kr. 1889 17 Baade — — 44,264 — — — 75,200 — 1895 28 Kuttere — — 84,606 — — — 110,000 — 1901 53 Kuttere — — 359,440 — — — 488,000 — 1906 88 Kuttere — — 680,670 — — — 1,275,890 — Men foruden disse Fartøjer har gennemsnitlig dobbelt saa mange fra det øvrige Land søgt Esbjerg Havn og fisket derfra, men har ikke opnaaet et saa godt Resultat som Esbjergfartøjerne. 11. BYEN. De første Nybyggere. De kan deles i dem indenfor og dem udenfor de tre Plov- furer, som Regeringen lod drage om de 33 Td Land Havneterræn. De første inter- esserer os i denne Forbindelse mindst, eftersom deres Ophold i Almindelighed kun var midlertidig, men ellers er de nok værd at se lidt paa: En sammenløben Skare paa 2—300 Mand, hvoriblandt mange pjaltede og elendige, som havde prøvet næsten al tænkelig Nød, og som derfor ofte ikke kunde udholde det haarde Arbejde, men maatte gaa fra det efter faa Dages Forløb. De fleste var dog kraftige og dygtige Arbejdere og heller ikke saa raa og fordrukne, som der er fortalt, men det forstaar sig: De sagde ikke Nej til en stor Dram, naar de kunde faa den, og Hænderne sad lidt løst paa Skaftet. Det kunde derfor ofte være en vanskelig Opgave at holde Styr paa dem, især da man — og det endda først langt om længe — kun fik en Politi- betjent dertil. De maatte da i Hovedsagen styre sig selv, og om end der var nogle Spektakler, saa var der dog ingen ondartede, — den væsentlige Anledning var Skin- sygen mellem Nationerne, især mellem danske og svenske, ikke, mærkeligt nok, mel- lem danske og tyske. En anden vanskelig Opgave var det paa denne øde Kyst, hvor der kun var to smaa Gaarde, at skaffe en saadan Flok Kost og Logi. En halv Snes entreprenante Vardekøbmænd paatog sig at løse den. De byggede et stort Træskur, »Tutten«, hvor Arbejderne kunde faa Mad og Drikke, Klæder og Redskaber, og naar de købte alt der, saa fik de gratis Logi. Forplejningen var dog nok saa som saa, og »Tutten«