De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DEN NYERE TID 17 grænser, ingen Udvidelse af Byen. Efter Reformationens og Grevefejdens urolige Tid laa hele Landet en Tid i Dvale, men efter Midten af det XVI. Aarhundrede be- gynder der en Opgangstid, der ogsaa lader sig mærke i Randers, og som varer ved i omtrent et Hundrede Aar. Det nuværende Randers ejer eet anseligt middelalderligt Boigerhus som Vidnesbyrd om, at der ogsaa i Middelalderen havde været driftige Mænd i Staden, — det nød den sjeldne Ære at blive besunget i den gamle Vise om Paaske- sønnerne i Randers, der »forbygged’ alle Borge«, d. v. s. byggede Huse, der var større end Adelsmændenes Borge. Men fra denne Opgangsperiode, 1550 til 1630 omtrent, ejer Randers endnu adskillige smukke og anselige Bindingsværksgaarde som Vidnes- byrd om Byens Fremgang og Velstand. Sin Velstand hentede Randers By væsentlig fra Fjorden, maaske dog ikke saa meget ved Sejlads derpaa som ved Fiskeri. Dybden i Randers Fjord har som i alle vore lange og smalle Fjorde ved snart østlige og snart vestlige Vinde samt paa Grund af den snait større og snart mindre Vandtilførsel ad Gudenaaen været meget om- skiftelig og Fjorden saaledes vanskelig at besejle. »Hvo der sejler udi Randers Fjord om Natten, skal staa der (staa paa Grund) om Dagen,« hedder det med et gammelt Ord, der i sin Form udmærket karakteriserer det hasarderede ved denne Fjordsejlads. Endnu i Begyndelsen af det XVII. Aarhundrede var Randers Fjord sejlbar for »tem- melig store Skibe«, men »temmelig store« kunde disse Fartøjer sikkert kun kaldes i Forhold til de ganske smaa og ubetydelige Skuder, som de Randers Folk i senere Tider saae stævne ind mod deres By ude fra Søen. Nej, det var Fiskeriet og da særlig Laksefiskeriet, der gav Randers sin Betydning. Endnu kender vi jo Ordsproget: Saa bekendt som Randers Laks, der er et Minde om hine Tider, da Randers By stod højt i Ry hele Landet over for denne Specialitet. Det var Laksen, der trak Handelsmænd fra hele Danmark, ja fra Lybæk og Ham- borg og mulig andre fjerne Slæder, til Byen, og det var Laksen, der fik Lommerne til at strutte af Penge paa de Randers Købmænd, saa de kunde føre det store Ord paa Snapstinget i Viborg som »Randers Rentenerere«, et Udtryk, der var kendt over hele Jylland. Randers selv blev, paa Grund af den store Omsætning, her fandt Sted, og paa Grund af Byens Rigdom paa rede Penge, kaldet »det lille Kiel«. Og ligesom man altid, naar man var i Stand til at sætte Borgen vel at mærke, kunde rejse Penge i Kiel, saaledes kunde man ogsaa, som det synes, altid faa Penge i Randers, i alt Fald efter et gammelt Vers at dømme, der lød saaledes: Den trængend’ Mand han hid i sit Anliggend’ skref, og stoere Summer fik, kun for et lidet Bref. Skal en Digter slaa Harpen til Randers Bys og dens gode Borgeres Ære, kan han da heller ikke undgaa at begynde med Laksen. Du feede Laksestad, berømte Rigdoms Kiste, Du, som af Borgerslægt i danske Land fremviste det allerbedste Blod, din Povlsøn, Hemmer, Hviid, din Hofmann, Bentzsøn og din Lassøn, fordum Tid. Og det var ikke nok med, at Laksen var saa rigelig for Haanden, at disse Mænd, hvis Navne gennem Christian Schønnings Vers er blevet udødeliggjorte, kunde blive de »gode Mænd«, det vil i Tidens Sprog sige: de velstaaende, de formuende Mænd, de var, — nej, Laksen var til Stede i saadant Overflod, at Tjenestefolk, naar