De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DEN NYERE TID 19 havde let ved at faa deres Varer ind til Torve- og Markedsdagene, hvor Landets og Byens Frembringelser blev ombyttet mod hinanden. Men Randers Borgere nøjedes ikke med at sidde hjemme og vente paa, at Kun- derne skulde komme til dem for at købe; de tog ogsaa selv ud med deres Varer for at faa dem afsat. I 1541 sluttede de Forlig med Borgerskabet i Aarhus, — efter i nogle Aar at have kævledes med det om Handelsret paa Markederne — om at de fremtidig skulde holde godt Venskab og Naboskab og frit besøge hinandens Markeder med deres Kram og Varer. Over for den eneste større By paa de Tider i Jyl- FREDERIKSPLADSEN land, nemlig Aalborg, holdt de to mindre Byer, Randers og Aarhus, da ogsaa sam- men, hvad enten det gjaldt at hævde deres Ret til at fiske i Limfjorden eller til at handle paa Fiskerlejerne i den østlige Del af Fjorden. Den 19. Oktober 1553 fik Randers Kongebrev paa at maatte handle paa disse Fiskelejer og skikke Købmands- varer did, »straks Fastelavns Søndag er fremganget om Aaret«. De maa imidler- tid først aabne deres Boder, altsaa begynde at handle, efter Vor Frue Dag, den 25. Marts, og de skal lukke deres Kramboder Pinsedags Aften. Efter den Tid maa de ikke handle med andet, end det der er nødvendigt under Fiskeriet, nemlig Salt og Træ. Man kender kun lidet til Randers’ Bys Vækst og indre Udvikling i Begyndelsen af den nyere Tid — i 1588 talte dens Borgerskab 266 vaabenføre Mænd -— men der har uden Tvivl her været de samme Stridigheder som i alle andre Byer mellem de to Grupper af Borgere, Købmændene, der over alt dannede Overklassen, og Haand-