De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DEN NYERE TID 21 lille Flaadeafdeling, der ankrede op paa Fjorden, blev det imidlertid langt over 26,000 RdL, som Randers maatte rykke ud med i anden Omgang. I tredie var der ikke saa meget at tage af. Da Svenskerne kom igen i 1657 kunde de ikke sætte deres Fordringer højere end til 4,000 RdL, som Byens Øvrig- hed endda erklærede det umuligt for Borgerne at betale; hvorfor nogle af dens Medlem- mer og andre Borgere blev kastet i Hullet i Aarhus. De 4,000 Rdl. voksede imid- lertid, inden de blev betalt, hvad der tog næsten eet Aar, med 1,220 Rdl. 1 Skill., som var gaaet med i Dousører, til nogle Officerers Fortæring, Vin og 01, Salt og Korn, Støvler og Sko m. m. Under saadanne Brandskatningsforhold var det et ubetaleligt Gode for en By at have Borgere med gode Handelsforbindelser paa fremmede Steder. Saa mange rede Penge, som Fjenden forlangte, fandtes slet ikke i Byen. Den hele Sum blev be- regnet i Pund Sølv, og Byens Borgere maatte møde op paa Torvet, eller hvor den fjendtlige Kommandant havde ladet sin Vægt stille op, og lægge deres Sølv- eller Guldsager, deres Sølvkrus og Kander osv. paa Vægten, indtil en, i Reglen ringe Del al Summen var kommet ind. Resten maatte saa skaffes ved Laan hos dem, der havde rede Penge at laane ud. Og her kunde Randers da prise sin Lykke at have en Mand som Raadmand Thomas Povlsen, død 1669, »som var en Mand, hvis ene Iro og Haand Lybskerne tog for fulde, for Penge at forstrække Randers By, til en hel Brandskat, udi Fjendetiden, mange Tusind Rigsdaler. En Mand, som af højeste Hid befordrede Retten, en Mand, hvilken, naar han fornam der var Dyd og Con- duite hos et ungt Menneske, skaffede han det Penge og Kredit til at komme frem ved. Var ham ej saa lige rede Penge ved Haanden, tog han sin Sølvkande, Guld- kæde eller andet og leverede ham, sigendes: Se der, min Søn, se, hvor Du kan faa Penge paa dette Pant, indtil Du kan løse det ind igen!« fil trods for Krigens Ødelæggelser, Landets almindelige Udsugelse og de haarde trykkende Aar efter Enevældens Indførelse vilde Randers med sit gode og frugtbare Opland snart være kommet paa Fode igen, om ikke Byen i 1671 var bleven hærget af en voldsom Brand, der ødelagde det meste af, hvad Fjenderne havde skaanet Endnu mere ødelæggende for Byens Trivsel var dog uden Tvivl Fjordens Tilgroning, dei gik ud baade over Fiskeriet og Skibsfarten. Paa Steder, hvor man endnu om- kring 1650 kunde sætte sine Net og fange mange Snese Tønder Fisk, var der i Slut- ningen af Aarhundredet kun Dynd og Morads. Sejlløbet indsnævredes og blev ubrugeligt, og Skibsfarten standsede. Byens Borgere forstod, at de her var stillet over for Spørgsmaalet, om deres By skulde bestaa eller ikke, og henvendte sig i 1696 til Regeringen med Bøn om at maatte faa Lov til at laane en Muddermaskine til at holde Sejlløbet ryddeligt med samt om en Hjælp paa 600 Rdl. i samme Øje- med, men bægge Dele blev allernaadigst afslaaet. Og medens en enkelt Købmand i Randers ved Tiden 1640 alene havde kunnet holde en 30 Skibe i Søen, talte Byens samlede Skibsflaade i 1711 ikke mere end 10 smaa Skibe; medens Aarhus i den store nordiske Krig har et Tab paa en Snes Skibe, der med Ladninger repræsen- terer en Værdi af 77,915 Rdl., Horsens 12 Skibe til 25,114 Rdl., mister Randers kun 7 Skibe, »til Dels meget smaa« og til en Værdi af 5,640 Rdl. Det er Fjordens Usejlbarhed, der er Skyld i Elendigheden. Allerede 1696 klages der over, at Fartøjerne ikke længer kan lægge ind til Skibsbroen, men maa ligge ude i Fjorden og laste i Pramme, »og det giver Bekostning«. Og i 1735 hedder det,