De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 RANDERS at medens før Skibe paa 6 å 7 Fods Dybgaaende kunde løbe op til Byen, kan ingen komme derop nu, som blot stikker lidt over 4 Fod, men alle Varer maa føres i Pram de sidste 2 til 3 Mil. Der er kun Fart paa København, lidt paa Norge, og »somme Aar« kan det gaa saa vidt, at der fragtes et eller to Skibe til at gøre en Rejse til Lybæk eller til Flensborg. Men der er dog Fremgang. I 1735 tæller Randers’ Skibs- flaade 15 Skibe, af hvilke det største er paa 17 Læster, de andre paa 10 og derunder. Kunde man faa Besejlingsforholdene forbedret, vilde meget være vundet! I 1739 sendte en Mand i Randers et Forslag ind til Regeringen om Fjordens og Guden- MUSEET aaens Opmudring. Men den havde altfor travlt med at tænke paa Københavns Ud- vikling til at kunne give sig af med saadanne Smaating. I 1759 fik Byen imidler- tid et Havnereglement og Tilladelse til at opkræve Havneafgift af Skibe, som los- sede til Byen. Disse Indtægter skulde bruges til Sejlløbets Opmudring, og Borgerne begyndte samtidig at samle Penge sammen til at bygge en Muddermaskine for. Efter tre Aars Arbejde var en saadan da ogsaa færdig. Den blev taget i Brug 1770, men den var uheldigvis bygget efter hollandsk Model og egnede sig ikke til at ar- bejde i haard og stenet Grund som her. I 1778 blev det hele opgivet, Byen havde sat en 10,000 Rdl. til; Havneafgifterne blev atter ophævet, og Fjorden overladt til sin Skæbne. Men faa Aar senere bragte en Tilfældighed nogle Hornbækkerskippere i Forbindelse med en praktisk Mand i Byen, og han besluttede at drage Fordel af deres Færdighed i at fiske Sten, for at faa de farligste af Grundene renset. Snart