De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KOLDING EFTER REFORMATIONEN 8 KOLDINGHUS RUINER 1905 Det kunde næsten se ud, som om der havde været Uro- ligheder i Byen, under hvilke Graabrødreklostret i Kolding er bleven plyndret for sine Kost- barheder. Ti da ved Juletid 1529, som det hedder i en gammel Optegnelse, »den allerkristelig- ste Kong Christian I.s Søn Fre- derik, som var en Fjende af al kristelig Religion« kom til Byen for at udjage Munkene, »sendte han dem 100 Mark til Rejse- penge samt en Kalk og nogle Messeklæder, for at de endnu engang kunde holde Messe«, hvilket tyder paa, at der intet sligt fandtes længer i Klostret. Men Brødrene forsmaaede Kon- gens Gave og drog bort paa nær en, Broder Martin, der lagde Munkekutten og blev i Klostret som Lægmand. Med den nye Tid, Tiden efter Reformationen, begynder Koldings Stortid. Christian III. havde særlig Forkærlighed for Stedet; han foretog omfattende Byggearbejder paa Koldinghus og boede ofte paa Slottet. Her saa flere af hans Børn Dagens Lys, og her lukkede han selv sine Øjne Nytaarsdag 1559, efter Aaret i Forvejen at have givet den berømte »Kolding Recess«. Om Frederik II.s lystige Liv paa Koldinghus synger den gamle Vise: Konning Frederik sidder paa Koldinghus, med Riddere og Svende han drikker godt Rus. Ogsaa under ham var Slottet hyppig Kongefamiliens Opholdssted, og her fik hans ældste Søn, den lille Hertug Christians Hofstat anvist Bolig, da hans Opdragelse og Skolegang skulde til at begynde. Kongernes hyppige Ophold paa Slottet bragte en Mængde Gæster til Byen, og mange Adelsmænd købte sig Gaarde for til enhver Tid at kunne tage Bolig i Sta- den. Det er da sikkert ogsaa af Hensyn til de mange fornemme Herrer, der kunde ventes uden Lands fra, at der saa tidligt som i 1537 — før der bliver Tale om sligt i København — gives Ordre til, at Gaderne i Kolding skal brolægges. Anlæget af »Rende- banen« eller Turneerpladsen skyldes utvivlsomt de forskellige Festligheder med Rid- derspil o. a. 1., der fandt Sted under Christian III. »Og lade vi tilfly«, d. v. s. istand- sætte, »Rendebanen her udi vor Købstad Kolding«, hedder det i et af Christian III.s Breve af 1548, hvori Kongen indbyder sine gode Mænd til sin Datters Bryllup i Torgau, samt opfordrer dem til at øve sig i Dystløb forinden. Rendebanen siges at