De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KOLDING EFTER REFORMATIONEN 9 være en aaben Plads endnu under Christian IV. Dog ser man, at der alt under Christian III. var bygget i alt Fald een Gaard paa Rendebanen, i hvilken senere den kgl. Drabant Jochim Platt havde Bolig. Man faar en Forestilling om det Rykind, der stundom kunde være i den lille By, naar man ser, at Frederik II. i 1580 giver Borgmestre og Raad Ordre til at sørge for Staldrum hos Borgerne til 800 Heste, »saa at, naar vi holde vor Hoflejr her sammesteds, vore Hofsinder da kunne underkomme (d. v. s. faa Tag over Ho- vedet) og andre Fremmede som hænde os at besøge.« I April 1583 — faa Dage efter at den lille Hertug Christian tillige med sine »Herremænd« (d. e. Skolekammerater) var bleven indlogeret paa Slottet, udbrød der en Brand, der synes særlig at have hjemsøgt den Del af Byen, der laa mellem Torvet og Kongens Urtehave. Denne blev udvidet ved samme Lejlighed, idet en Del af de brandlidte Borgeres Grunde blev inddraget i Haven. Og af et Brev fra Fre- derik II. af 16. August 1585 ser man, at Kongen var misfornøjet med, at nogle af Byens Borgere, som opførte nye Huse i »Strædet nærmest Slotsporten«, den østligste Del af nuværende Slotsgade, byggede dem højere, end de havde været før Ildebran- den, og satte Vinduer i dem ud mod Kongens Have. Hvor gerne han end saa, at der blev opført gode Købstadbygninger i Byen, maatte han dog forbyde at lade lave Vinduer og Udsigt paa Husene ud mod hans Have, oven over Plankeværket. Paa Grund af den Anseelse og Betydning Slottet gav Byen, havde Kolding den Ære at blive afbildet i Georg Brauns store Værk om Verdens mærkeligste Byer. Den vises, efter Tidens Skik, i Fugleperspektiv, paa en Gang et Billede og et topo- grafisk Kort; man ser straks, at de fleste Huse efter nordtysk Skik ligger med Gav- len mod Gaden, medens de faa større Gaarde vender Langsiden til. Den langt overvej- ende Del af Husene er lave Bygninger paa et Stokværk, kun i den østlige Del af Byen, Østergade og mellem den og Kongens Urte- have ses Sterihuse paa to og tre Stok- værk og med kamtakkede Gavle. Her, paa Hjørnet af Østergade og Torvet, lige over for Raadhuset havde den rige og trætte- kære Adelsmand, Morits Podebusk, sin store Gaard. Og her boede den fortjente og højt betroede Borgmester og Tolder, Søren Kjær Skriver, der ved Siden af sine mange Embedsforretninger fik Tid til baade at oversætte og bearbejde forskellige Skole- komedier og skrive Psalm er, som f. Eks. den kendte: »Rejs op dit Hoved, al Kri- stenhed«. Længere mod Øst, omtrent hvor det gamle Kloster laa, finder vi Fra Ka- ren Holgers Gaard og Peder Munks Gaarde. Karen Holgers var den myndige Karen Gyldenstjerne, Enke efter Holger Ottesen GAMLE HUSE I HELLIGKORSGADE Rosenkrans, og Peder Munk var Rigens