De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 KOLDING UNDER EREDERIK II. Admiral. Som saadan optraadte han paa Herredagen i Kolding 1590, da han var vendt om paa sin Skotlandsfærd med den danske Prinsesse Anna, og anklagede Rentemesteren Christoffer Walkendorff for Forsømmelighed med Skibenes Udrust- ning. Sagen endte som bekendt med, at seks Hekse fik Skyld for at have vakt de svære Storme, der havde drevet Skibene ud af Kurs og slaaet dem læk. Tæt ved disse Ejendomme er der paa Billedet vist en Bro, der fører over Aaen; den bar Navn af Kongens Klapbro, idet den var indrettet til at klappes op, naar der skulde Skibe ind i Havnen til Skibsbroen. Denne laa for Enden af Søndergade og havde sandsynligvis ligget der længe, da Borgmestre og Raad i 1561 med stor Bekostning lod bygge en ny. I den Anledning tillod Kongen dem at hæve Bropenge af Borgere og Bønder, som udskibede Gods o. a. ved Broen — 1 Hvid af hver Hest, Øg eller Okse, 1 Skilling af hver Hest og Vogn eller Kramkiste og 4 Skilling af hver Læst Korn eller Gods. Men denne Skibsbro blev, hvor mærkeligt det kan lyde, de Riber Borgermænd som Peber og Salt i Næsen. De kunde ikke se andet, end at de Bropenge, Kolding Borgere fik Lov at hæve for Losning ved deres Skibsbro, stred imod Ribe Bys Privilegier, hvorfor de bad om en Gang for alle at maatte betale det Halve af, hvad Broen havde kostet, og derefter være fri for at betale Bropenge. Det blev de dog ikke, men ved Kongebrev af 30. April 1570 blev det bl. a. paabudt, at Ribe Borgere kun skulde betale 2 Sk. af hver Læst Gods eller Korn. Skibsbroen findes antydet paa Brauns Billede af Kolding Øst for Sønderbroens nordre Ende. Da imidlertid Pladsen Øst for den søndre Ende hos Fyhn: »Efter- retninger om Købstaden Kolding« siges at have været kaldet »Lossepladsen« endnu i Begyndelsen af 1800-Tallet, maa Havnen eller Bolværkspladsen i Aaen sandsynlig- vis i Tidens Løb være bleven udvidet til at omfatte begge Sider af Vandløbet. For Enden af Koldingbro stod Sønderport, og derfra førte Søndergade op til Rendebanen, der mod Øst fortsattes hen til Østergade i Helligkorsgade. Mod Vest mundede Vestergade ud i Rendebanen og fortsattes paa Sydsiden af en lille Smøge ned til Aaen, der bar Navnet »Dievels Hul«. Ved Siden af denne Smøge laa Adels- manden Hans Johansen Lindenovs Gaard, og for den nordlige Ende laa Kirken, mod Øst adskilt fra Torvet ved Raadhuset. Naar Kolding har faaet sit første Raadhus, vides ikke. Men i 1581 omtales i et Kongebrev en ved »Raadhusgaarden« liggende Gaard, der tilhører en Mand, som hed Peder Johansen og vistnok var af de Lindenover. Og i dette Aar maa det gamle Raadhus være noget brøstfældigt, ti Kongen har, som det hedder i nævnte Brev, givet Borgerne et Hus til et Raadhus. Herved kan nu kun forstaas Tømmeret, Bin- dingsværket, til et nyt Raadhus. Kongen finder imidlertid, at Byen ved at købe Pe- der Johansens Gaard vil kunne faa Raadhuset bedre opsat og desuden, hvad der vil være hele Byen til Ære og Gavn, faa Torvet, der nu er meget lille og snævert, gjort større, hvorfor Kongen alvorligt befaler dem at købe Gaarden. Dette er da og- saa sket, men mærkeligt nok meddelte en Indskrift over Døren ud mod Torvet, at Raadhuset var bygget 1609, saa de Kolding Mænd har — hvis ikke der foreligger en Fejllæsning af Aarstallet — været noget langsomme i Vendingen. Lige over for Raadhuset, paa Torvet, var Bybrønden samt Skafottet med »Ka- gen«, den Pæl, hvortil Forbryderne blev bundet, naar de fik Pisk. Paa selve Raad- husets Hjørnestolpe hang Halsjærnet til Skræk og Advarsel særlig for trættekære og balstyrige Torvegæster og Torvebønder, og ved Siden af det hang en Jærnstang